< Job 27 >

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Y tornó Job a tomar su parábola, y dijo:
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Vive el Dios que me quitó mi derecho; y el Omnipotente, que amargó mi alma:
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
Que todo el tiempo que mi alma estuviere en mí, y hubiere resuello de Dios en mis narices,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Mis labios no hablarán iniquidad: ni mi lengua pronunciará engaño.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Nunca tal me acontezca, que yo os justifique: hasta morir no quitaré mi integridad de mí.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Mi justicia tengo asida, y no la aflojaré, no se avergonzará mi corazón de mis días.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Sea como el impío mi enemigo, y como el inicuo mi adversario.
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Porque ¿qué es la esperanza del hipócrita, si mucho hubiere robado, cuando Dios arrebatare su alma?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
¿Oirá Dios su clamor, cuando viniere sobre él la tribulación?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
¿Se deleitará en el Omnipotente? ¿llamará a Dios en todo tiempo?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Yo os enseñaré lo que está en la mano de Dios: no esconderé lo que está acerca del Omnipotente.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
He aquí, que todos vosotros lo habéis visto: ¿por qué pues os desvanecéis con vanidad?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
Esta es la suerte del hombre impío acerca de Dios, y la herencia que los violentos han de recibir del Omnipotente.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Si sus hijos fueren multiplicados, serán para la espada, y sus pequeños no se hartarán de pan.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Los que de ellos quedaren, en muerte serán sepultados, y sus viudas no llorarán.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
Sí amontonare plata como polvo, y si aparejare ropa como lodo:
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Aparejará, mas el justo se vestirá, y el inocente repartirá la plata.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Edificó su casa como la polilla, y como cabaña que hizo alguna guarda.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
El rico dormirá, mas no será recogido: abrirá sus ojos, y no verá a nadie.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Asirán de él terrores como aguas: torbellino le arrebatará de noche.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Tomarle ha solano, e irse ha: y tempestad le arrebatará de su lugar.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
Y echará sobre él, y no perdonará: huyendo huirá de su mano.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Batirá sus manos sobre él, y desde su lugar le silbará.

< Job 27 >