Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Et Job continua son discours sentencieux, et dit:

2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Par le Dieu qui a mis mon droit de côté, par le Tout-Puissant qui a rempli mon âme d'amertume,

3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Tant qu'un souffle me restera, tant que l'esprit de Dieu sera dans mes narines,

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Mes lèvres ne prononceront rien d'injuste, et ma langue ne dira rien de faux.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Loin de moi la pensée de vous donner raison! Jusqu'à mon dernier soupir, je ne me dépouillerai pas de mon intégrité.

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

J'ai maintenu ma justice, et je ne faiblirai pas; ma conscience ne me reproche aucun de mes jours.

7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Que mon ennemi soit comme le méchant, et mon adversaire comme l'injuste!

8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Car quel sera l'espoir de l'impie, quand Dieu retranchera, quand Dieu arrachera son âme?

9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

Dieu entendra-t-il ses cris, quand la détresse viendra sur lui?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

Trouvera-t-il son plaisir dans le Tout-Puissant? Invoquera-t-il Dieu en tout temps?

11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Je vous enseignerai comment Dieu agit, et je ne vous cacherai pas la pensée du Tout-Puissant.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

Voici, vous-mêmes, vous avez tous vu ces choses, et pourquoi donc vous laissez-vous aller à ces vaines pensées

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Voici la part que Dieu réserve au méchant, et l'héritage que les violents reçoivent du Tout-Puissant.

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Si ses enfants se multiplient, c'est pour l'épée; et ses rejetons ne seront pas rassasiés de pain.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Ses survivants seront ensevelis par la peste, et leurs veuves ne les pleureront pas.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

Qu'il amasse de l'argent comme la poussière, qu'il entasse des vêtements comme de la boue,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

Il entassera, et le juste s'en revêtira, et l'innocent se partagera son argent.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Il se bâtit une maison comme celle de la teigne, comme la cabane du gardien des vignes.

19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

Il se couche riche, et c'est pour la dernière fois; il ouvre ses yeux, et il n'est plus;

20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Les frayeurs l'atteignent comme des eaux débordées; la tempête le ravit dans la nuit.

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Le vent d'Orient l'emporte, et il s'en va; il l'arrache de sa place comme un tourbillon.

22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

Le Seigneur jette sur lui ses traits, et ne l'épargne pas; il fuit de toute sa force devant sa main.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

On bat des mains contre lui; on le chasse à coups de sifflets.