Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Tete Suhitɔ, Bildad ɖo eŋu na Hiob be,
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Ɣe ka ɣi miadzudzɔ nya siawo gbɔgblɔ? Midze nunya ekema míate ŋu aƒo nu.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
Nu ka ŋuti wobu mí movitɔwoe eye wobu mí bometsilawoe le wò ŋkume?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Wò ame si vuvu ɖokuiwò kɔ ɖi le wò dziku me, ɖe wòle be woagblẽ anyigba ɖi ɖe tawò alo woaɖe agakpewo ɖa le wò teƒea?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Wotsia ame vɔ̃ɖi ƒe akaɖi eye eƒe dzo megabina o.
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Kekeli si le eƒe agbadɔ me la doa viviti eye akaɖi si le eƒe axadzi la hã tsina.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
Megatea ŋu ɖea abla o eye eya ŋutɔ ƒe nuɖoɖowo ƒunɛ anyi.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
Eƒe afɔ ɖoa ɖɔ me eye wòƒoa dablibɛ le ɖɔkawo me.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Mɔ léa afɔkpodzi nɛ eye mɔ̃ka blanɛ sesĩe.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Wolɔa ke kɔna ɖe mɔka dzi nɛ le anyigba eye wotrea mɔ ɖe eƒe mɔ me.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Ŋɔdzidodowo doa vodzi nɛ le akpa sia akpa eye wokplɔa eƒe afɔɖeɖe ɖe sia ɖe ɖo.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
Dzɔgbevɔ̃e tsi dzi vevie be yeadzɔ ɖe edzi eye gbegblẽ le klalo be yeava edzi ne edze anyi.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Eɖu eƒe ŋutilã ƒe akpa aɖewo eye ku ƒe ŋgɔgbevi vuvu eƒe ŋutinuwo
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Woɖee ɖa le eƒe agbadɔ si nye eƒe sitsoƒe la me eye wokplɔe yina na ŋɔdziwo ƒe fia.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
Dzo bibi xɔ aƒe ɖe eƒe agbadɔ me eye aŋɔka bibi kaka ɖe eƒe nɔƒe.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Eƒe kewo yrɔna le ete ke eye eƒe aŋgbawo yrɔna le eƒe tame.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
Woŋlɔnɛ be le anyigba dzi eye eƒe ŋkɔ buna le amewo dome.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Wonyanɛ tso kekeli nu yina ɖe viviti me eye woɖenɛ ɖa le xexea me.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Vi alo dzidzimevi menɔa esi le eƒe amewo dome o eye ame aɖeke metsia agbe le teƒe si wònɔ va yi o.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Ɣetoɖoƒetɔwo ƒe nu ku le nu si dzɔ ɖe edzi ta eye vɔvɔ̃ ɖo ɣedzeƒetɔwo.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Vavãe, aleae ame vɔ̃ɖi ƒe nɔƒe nɔna, aleae ame si menya Mawu o la ƒe nɔƒe nɔna.”
