Job 17
1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Duh se moj kvari, dana mojih nestaje; grobovi su moji.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Kod mene su rugaèi, i oko moje provodi noæi u jadu koji mi zadaju.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Daj mi ko æe jamèiti kod tebe; ko je taj koji æe se rukovati sa mnom?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Jer si od njihova srca sakrio razum; zato ih neæeš uzvisiti.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Ko laska prijateljima, njegovijem æe sinovima oèi posahnuti.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Uèinio je od mene prièu narodima, i postao sam bubnjanje meðu njima.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Potamnjelo je oko moje od jada, i svi udi moji postaše kao sjen.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Zaèudiæe se tome pravi, i bezazleni æe ustati na licemjere.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
Ali æe se pravednik držati svojega puta, i ko je èistijeh ruku veæma æe ojaèati.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
A vi vratite se svikoliki i hodite; neæu naæi mudra meðu vama.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Dani moji proðoše, misli moje pokidaše se, što imah u srcu.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Od noæi naèiniše dan, i svjetlost je blizu mraka.
Da bih se nadao, grob æe mi biti kuæa; u tami æu prostrijeti postelju sebi. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Grobu vièem: ti si otac moj; crvima: ti si mati moja, ti si sestra moja.
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
I gdje je sada nadanje moje? moje nadanje ko æe vidjeti?
