Esajas 64

1 Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

Saok kom in seya inkusrao ac oatume! Eol uh lukun liye kom ac rarrar ke sangeng sum.

2 Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

Oana ke e uh esukak etong ac oru kof uh in poel, ouinge tuku lom fah oru Inem in eteyuk sin mwet lokoalok lom, ac oru mutanfahl uh in rarrar ye motom!

3 når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

Oasr pacl se meet kom tuh tuku ac oru mwe aksangeng lulap ma kut tiana nunku mu ac sikyak. Eol uh liye kom ac kusrusryak ke sangeng.

4 og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

Wangin mwet nu liye ku lohng ke sie God oana kom, su orek mwenmen ouinge nu selos su filiya finsrak lalos in El.

5 Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

Kom insewowo in osun nu selos su engan in oru ma suwohs, elos su esam ouiyen moul ma kom lungse elos in moulkin. Kom tuh kasrkusrak sesr, a kut oru na ma koluk. Kom ne arulana toasr sesr, a kut srakna oru ma sutuu oemeet me.

6 Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

Kut nukewa oru ma koluk; finne orekma wo ma kut oru, a fohkfok oana nuknuk fohkfok uh. Ke sripen ma koluk lasr, kut oana sra ma masla ac ukukla ke eng uh.

7 Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

Wangin sie foroht nu sum in pre. Wangin sie som nu yurum in suk kasru. Kom wikinkomla sifacna liki kut, ac som liki kut ke sripen ma koluk lasr.

8 Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

Tusruktu, LEUM GOD, kom papa tumasr. Kut oana fohk kle, ac kom oana mwet orek ahlu kle. Kom orekutla,

9 Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

ke ma inge, nimet arulana kasrkusrak sesr, ku esam na ma koluk lasr nwe tok. Kut mwet lom. Pakoten nu sesr.

10 Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

Siti mutal nukewa sum ekla oana acn mwesis. Acn Jerusalem sikiyukla ac wanginla mwet we.

11 vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

Tempul lasr uh firriyukyak — acn mutal ac kato se ma mwet matu lasr meet ah tuh kaksakin kom we. Acn nukewa ma kut lungse meet ah musalsalu.

12 Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?

LEUM GOD, ya ma inge tiana wakrekom? Ya wanginna ma kom ac oru, ac kom ac akkeokye kut yohk liki ma kut ku in mutangla?