Esajas 41

1 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten!

God El fahk, “Misla ac porongeyu, kowos acn loessula! Akola in fahkak mwe lohngyuk lowos ke pacl in nununku; Ac fah oasr pacl lowos in kaskas. Lela kut in tukeni ac konauk lah su kac pwaye se.

2 Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,

“Su tuh use mwet leum se inge liki acn kutulap, Ac oru elan kutangla yen nukewa el fahsr we? Su sang nu sel kutangla fin tokosra uh ac mutunfacl uh? Cutlass natul pakelosi oana in kutkut pa elos. Mwe pisr natul ukwaloselik oana sruen mah in pacl eng uh tuhme.

3 forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.

El ukwalos ac fahsrna nu meet tia sensen — Arulana mui, oru oana elan tiana pusral infohk uh!

4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.

Su oru ma inge in sikyak uh? Su wotela ma in sikyak ke fwil nu ke fwil? Nga, LEUM GOD, nuna oasr oe ke mutawauk me, Ac nga, LEUM GOD, fah oasr pac ke saflaiya.

5 Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.

“Mwet yen loessula elos liye tari ma nga orala; Elos tuninfongla ac rarrar ke sangeng. Ouinge elos nukewa tukeni tuku.

6 Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"

Mwet pisrla in orekma elos akasrui ac akkeye sie sin sie.

7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.

Mwet kamtu el fahk nu sin mwet orekma ke gold, ‘Wona orekma lom an!’ Mwet se su akfwelye ma sruloala se El akkeye el su folsani nu sie. Elos fahk, ‘Wona fulusyen osra ingan!’ — Na elos patkeni ma sruloala sac nu yen se.

8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - Ætling af Abraham, min Ven -

“Tusruktu kowos, mwet Israel, su mwet kulansap luk, Fwilin tulik natul Abraham, mwet kawuk luk, Kowos pa nga sulela uh.

9 hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged":

Nga uskowosme liki acn loeslana faclu; Nga pangonkowosme liki eng akosr lun faclu, Ac fahk nu suwos, ‘Kowos mwet kulansap luk.’ Nga tiana siskowosla, a nga sulekowosla.

10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.

Nimet sangeng — nga wi kowos! Nga God lowos — nimet lela kutena ma in aksangengye kowos. Nga fah kasrekowos ac oru kowos in ku; Nga fah loangekowos ac moli kowos.

11 Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.

“Elos su kasrkusrak suwos ac fah Kutangyukla ac mwekinla. Elos su mweun lain kowos fah misa,

12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.

Ac elos fah wanginla liki faclu.

13 Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.

Nga LEUM GOD lowos; Nga akkeye kowos ac fahk nu suwos, ‘Nik kowos sangeng; nga fah kasrekowos.’”

14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.

LEUM GOD El fahk, “Israel, kom finne srik ac munas, Nik kom sangeng; nga fah kasrekom. Nga, God mutal lun Israel, nga pa ac molikomla.

15 Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;

Nga fah oru kom in oana sie ipinsak in kulkul wheat Ma oasr wihs sasu ac kosroh kac. Kom fah koe eol uh ac kunausla; Inging uh ac fah mokutkuti.

16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.

Kom fah sisak kutkut uh nu yen engyeng uh Ac eng uh ac okla, Na paka ac fah sisalik. Na kom fah engan mweyen nga God lom; Kom fah kaksakinyu, God mutal lun Israel.

17 Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.

“Ke pacl mwet luk oasr enenu lalos ke kof Ac kapinsrulyalos paola ke malu, Na nga, LEUM GOD, fah topuk pre lalos. Nga, God lun Israel, fah tiana som lukelos.

18 Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.

Nga fah oru infacl uh in soror inmasrlon inging turangang, Ac unon in kof in kahkkak infahlfal uh. Nga fah ekulla yen mwesis nu ke lulu in kof Ac acn pulamlam nu ke unon in kof.

19 I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,

Nga fah oru sak cedar in kapak yen mwesis Wi pac sak acacia, myrtle, ac olive. Insak lulap ac fah kapak in acn turangang, Ac sak pine, juniper, ac cypress puspis ac fah kap we.

20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENs Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.

Mwet uh ac fah liye ma inge ac etu lah Nga, LEUM GOD, pa oru. Elos ac kalem kac lah God mutal lun Israel pa oru ma inge nukewa.”

21 Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.

Pa inge ma LEUM GOD, tokosra lun Israel, El fahk: “Kowos god lun mutunfacl uh, fahsru fahkak mwe tukak lowos, Ac use mwe akpwaye nukewa ma oasr yuruwos!

22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!

Fahsru ac palye lah mea ac sikyak Kut in mau etu ke ac sikyak uh. Fahkak ye mutun mwet nununku ma sikyak in pacl somla Na fahk nu sesr lah mea kalmac.

23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!

Fahk nu sesr ma ac sikyak in pacl fahsru, Na kut fah etu lah pwaye kowos god! Oru kutu ma wo an, ku use kutu mwe lokoalok an Ma kut ac lut ku sangengla kac!

24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.

Kowos arulana wangin sripa, ac wangin ma kowos ku in oru! Mwet nukewa su alu nu suwos elos mwe srungayuk!

25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.

“Nga sulela mukul se su muta in acn kutulap! Nga fah usalu elan mweun epang me. El ac futungya mwet leum uh oana fohk furarrar uh, In oana ke sie mwet orek ahlu fohk el futung fohk kle.

26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.

Su suwos palyeak lah ma inge ac sikyak, Tuh kut fah ku in fahk lah pwaye sum? Tiana sie suwos fahkla sie kas kac — Wangin mwet lohng kowos fahkla kutena ma!

27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.

Nga, LEUM GOD, pa fahk emeet pweng se inge nu sin Zion. Nga supwala sie mwet utuk kas nu Jerusalem in fahk, ‘Mwet lom elos tuku! Elos foloko nu yen selos!’

28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål.

Ke nga suk inmasrlon god uh, Tia sie selos oasr ma se in fahk; Wangin sie selos ku in topuk ma nga siyuk.

29 Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.

Wangin sripen god inge nukewa; Wangin na pwaye ma elos ku in orala. Ma sruloala inge munas ac wangin ku lalos.”