Esajas 13
1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
Amoz chapa Isaiah in Babylon kisuh mang nading chunga thuhil khat anamun:
2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte!
“Kihetsahna ponlap thinglhang vum'a khaisangin Babylon kimai topi din galsat dingho kou khomin thahattah leh thaneitah leng inpi ajotteng uleh amaho tilkhounan nakhut lhangin.
3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
Pakai, keiman, hiche natoh tonglha dinga galsat ho kapehdoh ahi. Ahin, ka lung hanna phondoh nadinga gal hang ho kakouva, choisanga kaum teng amaho jong kipah thanom diu ahi.”
4 Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
Mol le lhanga husa khu ngaijun! Sepai tamtah kijot husa khu ngaijun! Namtin husa len pen ahi. Van Janel Pakai in hiche galsat sepai hohi akou khom ahi.
5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
Amaho hi gam latah a kona hunguva, kolning khel lama kona jong hung ahiuve. Pakai lungsatna podoh dinga amaho hi Pakai manchah ahiuve. Pakai in ama hotoh gam abonna asuhmang ding ahi.
6 Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
Kichat tijat pumin a eo vun ajehchu Pakai nikho chu ahung lhungtai- Hatchung nung in asuhmang ding phat chu.
7 Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,
Ban jouse ki chat pumin chatthei louvin aumin, lung jouse ajunlha gamin,
8 de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.
Chuleh mipi suh tijat in a ume. Lung genthei nan aman chah kheh un, numei naosonat thoh abangu ve. Kipanpi leh kihuto thei lou vin khat le khat akive to un, tijatnan amai u atom jenguve.
9 Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
Ajehchu ven, Pakai nikho chu ahung lhunge a lungsat a lunghan tijat umtah nikho. Agam jong mi chen khahlou na gam asoding, chuleh michonse ho jong suhmanga um tha dingu ahi.
10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.
Vanlaijol ho jong hung vom lha intin, ahsi hon jong vah ahinpeh loudiu ahi. Nisa aso teng thimpi jingding, chuleh lhathah in vah apeh tah louding ahi.
11 Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
Pakai, keiman, vannoi phatlou jeh leh migiloute chonset jeh a gotna kapeh ding ahi. Mi kiletsah ho ahoithonao kasuhchip ding, a thahat nao kiletsah piho kasuh nem ding ahi.
12 En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
Keiman mihemte hi sana sanga manlujo a kasemding. Ophir sana theng sanga lujodiu ahi.
13 Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.
Ajehchu keiman vanho kaloling ding ahi. Pakai lungsatna Pakai van sepai hon ahin vetsah tengu leh leiset jong a umna akona kichondoh ding ahi.
14 Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
Gamleng ho akona sakhineo ajammang banga Babylon a cheng mipi jong jam mang diu, kelngoi aching umlou bang diu ahi. Ami u’ akihol diu chule agam languva jam diu ahi.
15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
Koihileh akiman tapou chu satan’a umding-chemjam hemset na lhailut bang ding ahi.
16 deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
Amitmu tah uva achateu cheng talih a umdiu ahi. A innu kibulu ding, chuleh ajiteu suhsetna umdiu ahi.
17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
“Ven, keiman Medes te kachoudoh a Babylon te kaki maito sahding ahi. Dangka in jong lhem lha jou pouvin tin, sana a jong a jollhah joulou diu ahi.
18 Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
Galsat sepai hon khangthah ho thalpi a akaplhuh diu ahi. Panpibei naosen ho chunga hepina anei lou diu, chuleh chapang ho chunga jong khotona anei lou diu ahi.”
19 Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
Babylon lenggam adia loupipen, Chaldean ten Pahcha banga akithang at piu hi Pathenin Sodom leh Gomorrah asuhmang banga asuhgam ding ahi.
20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
Babylon hi koiman a lo kittah louding ahi. Akhang akhanga akeoseh a umding ahitai. Umdetna neilouva chao lele jat hon ngahmun dinga jong adeilou diu ahi, chuleh kelngoi chinghon akelngoi u agepi nomlou diu ahi.
21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
Neldi gam’a gancha ho jong mangthai khopi sunga kichonlut un tin, chuleh Si al ham banga ham gancha hon insung jouse alodim diu ahi. Sumbu changlit hon umnan neijun tin, chuleh gamkelcha ho hilai munna chu galha diu ahi.
22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Akulpi sunga ngeiho peng le le diu, chuleh leng inpi nomtah sunga si al hon ko akisem diu ahi. Babylon kem suh nading jat nikho akisim pan tai: aman thah nading phat hung lhung ding ahitai.
