Esajas 12

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

Hiche nikho teng chuleh la a nana sah ding: “Aw Pakai, keiman nangma kavahchoi ding! Ka chunga nalung hangin, ahin tunna lung hanna aum tapoi. Tun nei lhamon tan ahi.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Ven, Pathen chu keima huhhing din ahunge. Keima ama tahsan in katin, chuleh ka kichat tah lou ding ahi. Pakai Pathen chu kathahat naleh ka la ahin; aman galjo na eipen ahi.”

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

Huhhing na twibul a kipah tah a twi nana don ding ahitai!

4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

Hiche kidang tah nikho nile chun la nanasah ding:” Kakipah e Pakai! Amin chu vahchoi jin umhen! Chitin namtin lah a athilbol seiphong len. Thahat chungnung ahi heo hen!

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!

Thil kidang tahtah aboldoh jeh in Pakai la saovin. Ama thangvahna vannoi pumpi hetsah un.

6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Jerusalem khopi acheng mijousen ama thangvahna leh kipanan lhang sam uhen! Ajehchu nalah uva chengpa chu Israel te lah a mitheng khat leh milen ahi.”