< Hebræerne 6 >

1 Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,
So then, let us leave the beginning of the message of Christ and move forward to maturity. Let us not lay again the foundation of repentance from dead works and of faith in God,
2 med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom. (aiōnios g166)
nor the foundation of teaching about baptisms, laying on of hands, the resurrection of the dead, and eternal judgment. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.
We will also do this if God permits.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd
For it is impossible for those who were once enlightened, who tasted the heavenly gift, who were sharers of the Holy Spirit,
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, (aiōn g165)
and who tasted God's good word and the powers of the age to come, (aiōn g165)
6 og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
but who then fell away—it is impossible to restore them again to repentance. This is because they crucify the Son of God for themselves again, and publicly shame him.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;
For the land that drinks in the rain that often comes on it, and that gives birth to the plants useful to those for whom the land was worked—this is the land that receives a blessing from God.
8 men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
But if it bears thorns and thistles, it is worthless and is near to a curse. Its end is in burning.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
But we are convinced about better things concerning you, beloved ones, things that concern salvation, even though we speak like this.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
For God is not so unjust that he would forget your work and the love that you have shown for his name, because you served the believers and still serve them.
11 Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,
We greatly desire that each of you may show the same diligence to the end, in order to make your hope certain.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
This is so that you will not become lazy, but imitators of those who by faith and patience inherit the promises.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
For when God made his promise to Abraham, he swore by himself, since he could not swear by anyone greater.
14 "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."
He said, “I will certainly bless you, and I will greatly increase you.”
15 Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.
In this way, Abraham obtained what was promised after he had patiently waited.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
For people swear by someone greater than themselves. At the end of each of their disputes, an oath serves as confirmation.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
When God decided to show more clearly to the heirs of the promise the unchangeable quality of his purpose, he guaranteed it with an oath.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,
He did this so that by two unchangeable things—with which it is impossible for God to lie—we, who have fled for refuge, will have a strong encouragement to hold firmly to the hope set before us.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,
We have this as a secure and reliable anchor for the soul, a hope that enters into the inner place behind the curtain,
20 hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. (aiōn g165)
where Jesus, who went before us, has entered into that place on our behalf. He has become a high priest forever after the order of Melchizedek. (aiōn g165)

< Hebræerne 6 >