< Galaterne 3 >

1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
Foolish Galatians! Who has put a spell on you? It was before your eyes that Jesus Christ was publicly displayed as crucified.
2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
This is the only thing I want to learn from you: Did you receive the Spirit by the works of the law or by believing what you heard?
3 Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
Are you so foolish? Having begun by the Spirit, are you now going to finish by the flesh?
4 Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
Have you suffered so many things for nothing—if indeed it was for nothing?
5 Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
Does he who gives the Spirit to you and works miracles among you do so by the works of the law, or by hearing with faith?
6 ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
Just as Abraham “believed God and it was credited to him as righteousness,”
7 Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
in the same way, understand, then, that those of faith are the children of Abraham.
8 Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",
The scripture, foreseeing that God would justify the Gentiles by faith, preached the gospel beforehand to Abraham, saying, “In you all the nations will be blessed.”
9 så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
So then, those of faith are blessed along with Abraham, the man of faith.
10 Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
All who rely on the works of the law are under a curse; and so it is written, “Cursed is everyone who does not abide by all the things written in the book of the law, and do them.”
11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
Now it is clear that no one is justified before God by the law, because “the righteous will live by faith.”
12 Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
But the law is not of faith, rather, “The person who does the works of the law must live by them.”
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),
Christ redeemed us from the curse of the law by becoming a curse for us—for it is written, “Cursed is everyone who hangs on a tree”—
14 for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
so that the blessing of Abraham might come to the Gentiles in Christ Jesus, so that by faith we might receive the promise of the Spirit.
15 Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Brothers, let me speak in human terms. In a man-made contract, no one can set it aside or add to it, once it is established by law.
16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
Now the promises were spoken to Abraham and to his descendant. It does not say, “to descendants,” referring to many, but instead to only one, “and to your descendant,” who is Christ.
17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
Now what I mean is this: The law, which came 430 years afterward, does not set aside the covenant previously established by God.
18 Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
For if the inheritance comes by the law, then it no longer comes by promise. But God gave it to Abraham by a promise.
19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
What, then, was the purpose of the law? It was added because of trespasses, until the descendant of Abraham would come to whom the promise had been made. The law was put into force through angels by a mediator.
20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Now a mediator implies more than one person, but God is one.
21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
So is the law against the promises of God? Absolutely not! For if a law had been given that could give life, then righteousness would certainly have come by the law.
22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
But the scripture imprisoned everything under sin. God did this so that the promise to save us by faith in Jesus Christ might be given to those who believe.
23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
Now before faith came, we were held captive under the law, imprisoned until faith should be revealed.
24 så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
So then the law became our guardian until Christ came, so that we might be justified by faith.
25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
But now that faith has come, we are no longer under a guardian.
26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
For you are all sons of God through faith in Christ Jesus.
27 Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
For as many of you who were baptized into Christ have clothed yourselves with Christ.
28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
There is neither Jew nor Greek, there is neither slave nor free, there is neither male nor female, for you are all one in Christ Jesus.
29 Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Then if you are Christ's, you are Abraham's descendants, and heirs according to promise.

< Galaterne 3 >