Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Eno Jisu ih heliphante loong suh tiitthaak baat lam ih nyootta neng ih saarookwih babah uh lathungjoong thang ih rangsoom nah tongtheng eah.
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
“Samthung esiit ni mat hoonte wasiit angta Rangte ra uh lacho eno mih suh mih lali thang ah.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Erah hah adi thaknuh esiit heh reeni heh mat hoon thuk suh ban wang ruh ih taha, ‘Nga siikhaamte dowa pang weehang!’
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Mat hoonte warah ih erah nuh mat hoonkot ah ban daan ruh kah eta, eno hethoondi heh teeteewah ih lengthun ano liita, ‘Rangte nyia mina rah lacho kangbah uh,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
arah nuh rah ih nga ban sootroot ruh ih halang, erah thoidi ngah ih heh mat ah ehoonjih angla. Mat ah lahoon kokangbah, heh ban wang ruh eha eno ngah phaangphak ruh ete!”
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Eno Teesu ih toombaat ruh ih rumta, “Boichaat an erah mithih wah mat hoonte jengkhaap rah ah.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
Erah ang abah Rangte ih heh mina rangwuung rangphe ih huung rumla loong ko ih roop ano tanih dande kotkoka? Heh erah miloong minchan suh elaamse nih ekah?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
Ngah ih baat rumhala, Rangte ih nengko ih roop ano echaan ih hoonko rum ah. Enoothong Mina Sah rah ih heh raak sa doh hatoh nah tuungmaang lam ih tong arah tam japtup ra rumha?”
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Jisu ih arah tiitthaak ah uh mina loong o ih heh teeteewah suh ese ih thun ano wahoh ah kaanju eha miloong asuh baatta.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Ehak di mih wanyi Rangsoomnok ni Rangteenok ni rangsoom wang nyuuta: wasiit ah Pharisi, wasiit ah sokse seete angta.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Pharisi rah ih toonchap ano heteewah raangtaan ih rangsoomta, ‘Ngah ih an suh lakookmi ih li hala, Rangte, ngah nyamnyook tah angkang, ngah eleek tah angkang, adoleh ngah minuh damdi romjupte tah angkang, mihoh loong kah ang ah likhiik ah. An suh lakookmi li hala ngah sokse seete loong kah ang ah likhiik tah angkang.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
Ngah ih sa sinet mongdi sa nyi samuh rangsoom katong ang eno ngah ih an suh nga mootkaat nawa asih thiik uh ekot kah eha.’
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Eno sokse seete wah ah haloot ni chap ano rangko uh lanaan toonsok thang ih, heh teekhuh ah buh ano liita, ‘Rangte ngah minchan et weehang, ngah rangdah mina!’
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
Jisu ih liita, ngah ih baat hala, “Rangte ngah ni Pharisi nang ih sokse seete warah kateng angla, heh nok ni thok adi ah. O mina heh teeteewah suh elong ih thiik ha rah ehin ih hoon ah, o mina ehin et chaang ha rah elong ih hoon ah.”
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
Mararah mina ih neng nodeek loong Jisu reeni heh lak ih joh ano romse toom tamkoh ah ih siitjah rum taha. Heliphante loong ah ih erah tup rum ano miloong ah kanja rumta,
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
ang abah uh Jisu ih noodek loong ah poon ano baat rumta, “Noodek loong ah nga re nah toom wang rumha sen ih nak tanghaam an, tumeah Rangte Hasong ah arah noodek loong likhiik angte loong raang ih.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Arah dangthun et an! O mina noodek likhiik tah angka loong ah Rangte Hasong nah tajen wangka.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Jehudi phansiitte ih Jisu suh chengta, “Ese et Nyootte, ngah ih babah uh lathoonka roidong ah chosuh tumjih etjih ang ah?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
“An ih ngah suh Ese Nyootte ih tumjih suh li halang? Jisu ih heh suh chengta. “O uh ese tajeeka Rangte luulu ba.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
An ih jengdang loong ah jat et hu: ‘Mih minuh miwah damdoh laroomjup theng; mih latek haat theng; mih hot lahuh theng; mih lathika doh lanan theng; nuh awah jeng echaat etheng.”
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Erah warah ih ngaakbaatta, “Erah loong jengdang abah noodek dowa ih dook reelang.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Jisu ih erah chaat ano baatta, “Erah damdi an di jaatsiit boot reejih jeela. An nyamka loong ah sang uno erah ngun ah changthih loong suh pheekoh uno ba an rangmong nah nyamte ang uh; eno ba raaho no nga lih rik hang.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
Eno erah warah ih chaat ano, heh rapne ih thungthita, tumeah heh ah rapne changteng angta.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Jisu ih heh thungthita ah tup ano liita, “Tumthan echaan ah changteng loong Rangte Hasong nah jen wangsuh ah!
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Changteng loong ah rang nah jen wang nang ih bah mokchongdoot ah mikkaan po nah nopsoon ah elaang ang ah.”
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Erah japchaatte miloong rah ih cheng rumta, “Erah ang abah, o ah pui theng ah?”
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
Jisu ih ngaakbaatta, “Marah mina di echaan angla erah Rangte di tachaanka.”
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
Erah lidi Pitar liita, “Sokthaak uh! Seng ih seng nok nep thiinhaat hi an liphan suh ah.”
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
“Elang eah,” Jisu ih baat rumta, ngah ih amiisak ih baat rumhala o mina ih henok hetap adoleh henuh hesah hephoh heno nyia hesuh hesah Rangte Hasong thoidoh thiinhaat ah
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
Jisu ih heliphante loong asih wanyi ah hiiksiit ano baat rumta, “Chaat an! Seng Jerusalem ni kah li eno erah nah khowah loong ih Mina Sah tiit mamet raangthiin rumta jun ih amiisak ang ah.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
Heh ah Rangmen lajatte loong suh korum ah, eno neng ih chikram joonnaam, adoleh kaanju et rum ah, erah dam ih neng took ih nep took rum ah.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Neng ih ruh ih buh rum ano tek haat rum ah, enoothong sa jom lidoh heh ewe ngaakthing eah.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Eno heliphante loong ih erah tumjih suh liita ih tajat rumta; erah tiit ah neng ih lajat than ih huttongta, erah thoidi neng ih Jisu ih tumjih tiit baat ha tajen samjat rumta.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Jisu Jeriko reeni thok ha di, edook wasiit lamkaang ni tong ano, bit banthaangta.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
Miloong daankhoom ah chaat ano, chengta, “Erah tumjih ah?”
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
“Najaret nawa Jisu daankhoom kala,” neng ih baat rumta.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Eno heh ah riinghuungta, “Jisu! Dewid sah! Ngah minchan weehang!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Heh reeni chapta miloong ah ih kanja rum ano, suusu ih tong uh ih baat rumta. Ang abah uh heh ah erong we boot riingta,”Dewid sah!” Ngah minchan weehang!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Eno Jisu ah tangchap ano edook ah heh jiinko ih siitkaat suh baatta. Eno, Jisu ih chengta.
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
“Ngah ih an suh tumjih jen hoon koha ih thunhu?” “Nyootte,” heh ih liita, ngah ih nga mik ih ewe tup ih suh ramlang.”
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
Eno Jisu ih baatta, “Erah ang abah tup uh! An tuungmaang ih deethuk halu.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Erah damdam ih heh ih laantup ruh eta eno heh ah Jisu lini roong khoomta, Rangte suh jengseera lam ih ah. Miloong ih erah tup rum ano loongtang ih Rangte rangphoong rumta.
