Lukas 17
1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
Jisu ih Heliphante loong suh baatta, “Mina rangdah nah dat hoom jih ah eje jaatjaat ang ah, enoothong erah loongdat hoomte ah raang ih tumthan ethih ang ah!
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
Erah mina rah ih bah heh boh adoh jong ah bonchi ano juungsih nah datpit ah ese ang ah, nga liphante changthih noodek loong asuh rangdah dathuk nang ih bah ah.
3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Erah raang ih an tumjih reelu erah ban sok et uh! “Anphoh anno ih rangdah re abah, kanja et uh, eno rangdah nawa elek eah abah, biin anaan et uh.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
Heh ih an damdoh saasiit doh jaasinet taan thetre leh, erah thetre ah saapoot rookwih an re nah baat ho, ‘Ngah rangdah nawa ngaaklek elang, biin anaan weehang eah, ‘An ih biin anaan et theng.”
5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
Heh kaamwah loong ih Teesu suh baat rumta, “Seng tuungmaang ah ehan han ang thuk he.”
6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
Teesu ih ngaakbaat rumta, “Sen doh sen tuungmaang ah miinjaangjih thanthan jen ang abah, sen ih arah potiik bang asuh jen baat et an, ‘An hing paan ih an loplopdat eh uh no juungsih adoh phook kah uh!’ Eno amiisak ih an jeng chaatchaat eah.
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
“Jengthaak ih sen wasiit thandoh laksuh phek bokte adoleh Saapriimte toom angthaak ah. Heh phek nawa thok ha doh, phaksat chaak phaksah uh eh nih banbaat uh?
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
Emah tabaam baatko! Erah nang ih bah, an ih heh suh baat uh, nga phaksat chaak khookham kohang eno an choom ah jamkap uno nga phaksat juung jok tok ah ban sok hang; erah lidoh an ih we phaksah uh.’
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
Laksuh ah changte wah jeng chaat thaang lakookmi jengkhaap tabaam choka, emah ang tam eah?
10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
Emamah sen doh uh elang ela; sen suh mootkaat theng marah baat tahan ah thoon moh an no jeng an, ‘Seng bah jojang laksuh, seng reejih tumjih angta erah ba reeti.’”
11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
Eno Jisu Jirusalem nah kaat suh li ano Samaria nyia Galili chaamchi ko ih dokkhoom kata.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
Heh hadaang esiit ni nopwang adi engam wah asih chomuita. Neng haloot ni chap rum
13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
ano riing rumta, “Jisu! Nyootte! Seng minchan weehe!”
14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
Jisu ih neng ah tup rum ano baat rumta, “Kah an, eno romwah loong ih toom soksam han.” Neng loong ah lam ni saade rumta.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
Neng dung dowa wasiit rah ih heh deeta rah jat ano, ngaak wang taha, eno erong ih Rangte rang ah phoongphaata.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
Eno Jisu lathong adi khopjup ano lakookmi jengkhaap ah raata. Erah mih ah Samariate angta.
17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
Jisu ih liita, “Khoisat deete ah wah asih boh ang rumta; wah akhuh ah mani ah?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
Arah mihah wah ah Rangte suh lakookmi jengkhaap ra heh laklak mame ngaakwang hala?”
19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
Eno Jisu ih heh suh baatta, “Toonchap uno wang uh; an tuungmaang ih an khoisat ah deesiit halu.”
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
Mararah Pharisi ih Jisu suh chengta Rangte Hasong ah maatok doh thok ha. Heh ih ngaakbaatta, “Rangte Hasong ah japtupjih tah ih thok ra.
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
O eh uh tabaatka ang ah, ‘Sok uh arah ni thok hala eah!’ adoleh, ‘Therah ni thok hala eah!’ tumeah Rangte Hasong ah sen damdam di.”
22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
Eno heliphante loong suh baatta, “Saapoot thok eha sen ih mina Sah ah sok suh ram an rah ah, ang abah uh sen ih tajaptup kan.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
Erah tokdoh sen suh mih ih baat han rah je ah, ‘Therah koh ih sokthaak uh!’ adoleh aako ih sokthaak ho!’ Enoothong, sen ih erah nakmok jam sokkah an.
24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
Rang ni rangsummeh ah rongsiit ni jap leh ronghoh ko kah ih phaak arah rah likhiik, mina Sah rah uh heh rangwuung saakaan thok ha doh emamah ang ah.
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Enoothong jaakhoh heh ah chamjaatjaat ejih eno aahaangwa mina loong ih chiik haat nep chaak et ah.
26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
Nuah tokdi angta likhiik Mina Sah tokdoh uh emamah ang ah.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
Warep mina siiphak khamjok nyia minuh miwah kuhoon lam ih tongtha ah, eno Nuah ah Khoonkhuung adi dungtong ano erah pootdi juung ah nuung ano mina loong ah mata.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
Erah tok ah Loot tokdi angta rah likhiik ang ah. Mirep erah tokdoh ejok ephak tok, eriik esang tok, eki nyia ehoon tok ang ah.
29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
Sodom nawa Loot dokkhoomta lini, rang nawa we nyia koonthook ah rangphaat likhiik ih dat kah ano miloong ah chum tekhaat rumta.
30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
Mina Sah dong raaha sa doh emamah ang ah.
31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
“Erah sa doh o mina nok khoni angte rah ih nokmong nawa hukkhaak toon lajaatjaat datkaat jih; erah likhiikkhiik o mina phek ni angte rah nok nah tajaatjaat ngaak wangka.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Loot nusah rah samthun an!
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
O mina ih heh roidong piipaang thun ah erah ih mat haat et ah; O mina ih heh roidong mat haat ah erah mih ah epi eah.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Ngah ih baat rumhala, erah rangphe ja, khokhom esiit nah mih enyi roomjup arah ang ah eno: wasiit ah toonsiit et ah wasiit ah thiinhaat et ah.
35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Minuh enyi raanthom nah raan roomthu arah ang ah: esiit ah toon et ah, esiit ah thiinhaat et ah.”
36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
Mih wanyi phekmoot ah: wasiit ah toon et wasiit ah thiinhaat et ah.
37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
Heliphante loong ih cheng rumta, “Maanah ah, Teesu?” Jisu ih ngaakbaatta, “Marah doh mih mang ang ah, erah doh hukunnuh loong lomkhoon ah.”
