< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
And he also spoke a parable to them about it being necessary to always pray, and not to give up,
2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
saying, In a certain city there was a judge who did not fear God, and did not regard man.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And a widow was in that city, and she came to him, saying, Avenge me of my opponent.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
And for a time he would not, but after these things he said within himself, Although I fear not God, and regard not man,
5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
yet because this widow causes me a beating, I will avenge her, lest by no end of coming she give me a black eye.
6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said, Hear ye what the unrighteous judge says.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
And God, will he, no, not do the vengeance of his chosen who cry out to him day and night, and yet being patient toward them?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
I say to you, that he will do their vengeance speedily. Nevertheless, when the Son of man comes, will he then find faith on the earth?
9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
And he also spoke this parable to some of those who were persuaded in themselves that they were righteous, and disdained other men.
10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Two men went up into the temple to pray, the one a Pharisee, and the other a tax collector.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
Having stood by himself, the Pharisee prayed these things: God, I thank thee that I am not as the rest of men, predatory, unjust, adulterers, or even as this tax collector.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
I fast twice of the week. I tithe all things, as many as I acquire.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
But the tax collector, having stood from afar, would not even lift his eyes to the sky, but beat upon his breast, saying, God, be thou merciful to me a sinful man.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
I say to you, this man went down to his house justified rather than that man. Because every man who lifts himself up will be made lower, and he who makes himself lower will be lifted up.
15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
And they were also bringing the infants to him, so that he would touch them, but when the disciples saw it, they rebuked them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
But having summoned them, Jesus said, Allow the children to come to me, and do not forbid them, for of such is the kingdom of God.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Truly I say to you, whoever will not receive the kingdom of God as a child, will, no, not enter into it.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
And a certain ruler questioned him, saying, Good teacher, having done what, will I inherit eternal life? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
And Jesus said to him, Why do thou call me good? None is good except one, God.
20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
Thou know the commandments. Thou shall not commit adultery. Thou shall not murder. Thou shall not steal. Thou shall not give false testimony. Honor thy father and thy mother.
21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
And he said, All these things I have kept from my youth.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
And when he heard these things, Jesus said to him, Yet one thing is lacking from thee. Sell all things, as many as thou have, and distribute to the poor, and thou will have treasure in heaven. And come, follow me.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
But when he heard these things, he became very sorrowful, for he was very rich.
24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
And having seen him become very sorrowful, Jesus said, How difficultly those who have riches will enter into the kingdom of God.
25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
For it is easier for a camel to enter in through the hole of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God.
26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
And those who heard it said, And who can be saved?
27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
And he said, The things impossible with men are possible with God.
28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
And Peter said, Lo, we have left all and followed thee.
29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
And he said to them, Truly I say to you, that there is no man who has left house, or parents, or brothers, or wife, or children for the sake of the kingdom of God,
30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟ (aiōn g165, aiōnios g166)
who will, no, not receive back manifold more in this time, and in the coming age eternal life. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
And having taken along the twelve, he said to them, Behold, we are going up to Jerusalem, and all the things that are written through the prophets about the Son of man will be completed.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
For he will be delivered up to the Gentiles, and he will be mocked and insulted and spit upon.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
And after scourging, they will kill him, and the third day he will rise up.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
And they understood none of these things, and this saying was hidden from them, and they did not understand the things that were said.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
And it came to pass as he approached Jericho, a certain blind man sat beside the road begging.
36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
And having heard a multitude going by, he inquired what this may be.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
And they informed him that Jesus the Nazarene passes by.
38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
And he cried out, saying, Jesus, thou son of David, be merciful to me.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
And those who went ahead rebuked him, so that he would be quiet, but he cried out much more, Thou son of David, be merciful to me.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
And having stood still, Jesus commanded him to be brought to him. And when he came near, he questioned him,
41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
saying, What do thou that I would do to thee? And he said, Lord, that I may receive sight.
42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
And Jesus said to him, Receive sight. Thy faith has healed thee.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
And immediately he received sight, and followed him glorifying God. And all the people when they saw it gave praise to God.

< Lukas 18 >