Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Jòb pran lapawòl ankò pou l' bay rès repons li a. Li di konsa:

2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

-Mwen fè sèman, mwen pran Bondye vivan an pou temwen, Bondye ki gen tout pouvwa a, li menm ki refize rann mwen jistis la, li menm ki ban m' degoutans ak lavi a,

3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

toutotan mwen poko mouri, toutotan Bondye ban m' yon ti souf toujou,

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

mwen p'ap janm kite ankenn move pawòl soti nan bouch mwen, ni m' p'ap janm bay ankenn manti.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Pa janm konprann m'ap ban nou rezon! M'ap kenbe ak nou mwen inonsan jouk mwen rann dènye souf mwen.

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Mwen soti pou m' defann kòz mwen. Mwen p'ap fè bak. Konsyans mwen pa repwoche m' anyen. M' pa gen anyen ki pou fè m' wont.

7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Se pou tout moun ki pa vle wè m' yo sibi menm sò ak mechan yo. Se pou lènmi m' yo gen menm sò ak moun ki pa mache dwat yo.

8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Ki espwa ki gen pou mechan an lè Bondye rele l', lè li pral pran nanm li?

9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

Lè malè ap tonbe sou mechan an, èske Bondye ap tande rèl li yo?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

Li pa t' janm pran plezi l' nan fè volonte Bondye. Li pa t' lapriyè Bondye tout tan.

11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Kite m' moutre nou jan Bondye konnen sa l'ap fè. Mwen p'ap kache di nou sa ki nan tèt Bondye ki gen tout pouvwa a.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

Sa m'ap di la a? Nou wè tou sa ak je nou byen pwòp tou. Poukisa atò tout pale anpil sa a ki pa vle di anyen?

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

Lè sa a, Sofa, moun lavil Naama a, pran lapawòl. Epi li di: -Men kisa Bondye pare pou mechan yo. Men sa li sere pou chèf k'ap peze pèp la.

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Yo te mèt gen anpil pitit gason, yo tout ap mouri nan lagè. Pitit yo p'ap janm gen kont manje pou yo manje.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Sa ki chape nan lagè, move maladi ap pote yo ale. Ata vèv yo p'ap ka rele pou yo jou lanmò yo.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

Mechan an te mèt anpile lajan kou l' pa konnen, li te mèt gen rad depase sa l' bezwen,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

se moun dwat yo ki va mete rad yo, se pou moun inonsan yo lajan an va rete.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Kay li bati tankou twal anasi, tankou yon ti kay jaden.

19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

Nan aswè, li moute kabann li rich. Lè li leve, li pa jwenn anyen.

20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Malè tonbe sou li tankou lavalas k'ap desann. Yon sèl nwit lan, yon gwo van pote l' ale.

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Yon van lès leve, li pote l' ale. Li rache l' nan kay kote l' ye a.

22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

Van an ap vante sou li san pitye. Li menm l'ap fè sa li kapab pou l' chape anba l'.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Moun kontan wè jan li fini. Kote l' pase, y'ap rele chalbari dèyè l'.