< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Now the feast of unleavened bread, which is called the Passover, drew near.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
The chief priests and the scribes sought how they might kill him, for they feared the people.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Satan entered into Judas, who was called Iscariot, who was numbered with the twelve.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
He went away, and talked with the chief priests and captains about how he might deliver him to them.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
They were glad, and agreed to give him money.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
He consented, and sought an opportunity to deliver him to them in the absence of the crowd.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
The day of unleavened bread came, on which the Passover lamb must be sacrificed.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
He sent Peter and John, saying, "Go and prepare the Passover for us, that we may eat."
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
They said to him, "Where do you want us to prepare?"
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
He said to them, "Look, when you have entered into the city, a man carrying a pitcher of water will meet you. Follow him into the house which he enters.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Tell the master of the house, 'The Teacher says to you, "Where is the guest room, where I may eat the Passover with my disciples?"'
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
He will show you a large, furnished upper room. Make preparations there."
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
They went, found things as he had told them, and they prepared the Passover.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
When the hour had come, he reclined at the table, and the apostles joined him.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
He said to them, "I have earnestly desired to eat this Passover with you before I suffer,
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
for I say to you, I will not eat of it again until it is fulfilled in the Kingdom of God."
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
He received a cup, and when he had given thanks, he said, "Take this, and share it among yourselves,
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
for I tell you, from now on I will not drink of the fruit of the vine until the Kingdom of God comes."
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
He took bread, and when he had given thanks, he broke it, and gave to them, saying, "This is my body which is given for you. Do this in remembrance of me."
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Likewise, he took the cup after they had eaten, saying, "This cup is the new covenant in my blood, which is poured out for you.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
But look, the hand of him who betrays me is with me on the table.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
The Son of Man indeed goes, as it has been determined, but woe to that man through whom he is betrayed."
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
They began to question among themselves, which of them it was who would do this thing.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
There arose also a contention among them, which of them was considered to be greatest.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
He said to them, "The kings of the nations lord it over them, and those who have authority over them are called 'benefactors.'
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
But not so with you. But one who is the greater among you, let him become as the younger, and one who is governing, as one who serves.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
For who is greater, one who sits at the table, or one who serves? Is it not he who sits at the table? But I am in the midst of you as one who serves.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
But you are those who have continued with me in my trials.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
I confer on you a kingdom, even as my Father conferred on me,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
that you may eat and drink at my table in my kingdom, and you will sit on thrones judging the twelve tribes of Israel."
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
And the Lord said, "Simon, Simon, look, Satan has demanded to have you all, to sift you like wheat,
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
but I prayed for you, that your faith would not fail. You, when once you have turned again, establish your brothers."
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
He said to him, "Lord, I am ready to go with you both to prison and to death."
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
He said, "I tell you, Peter, the rooster will by no means crow today until you deny that you know me three times."
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
He said to them, "When I sent you out without money bag, and pack, and shoes, did you lack anything?" They said, "Nothing."
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Then he said to them, "But now, whoever has a money bag must take it, and likewise a pack. Whoever has none, must sell his cloak, and buy a sword.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
For I tell you that this which is written must still be fulfilled in me: 'And he was numbered with transgressors.' For that which concerns me has an end."
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
They said, "Lord, look, here are two swords." He said to them, "That is enough."
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
He came out, and went, as his custom was, to the Mount of Olives. His disciples also followed him.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
When he was at the place, he said to them, "Pray that you do not enter into temptation."
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
He was withdrawn from them about a stone's throw, and he knelt down and prayed,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
saying, "Father, if you are willing, remove this cup from me. Nevertheless, not my will, but yours, be done."
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
And an angel from heaven appeared to him, strengthening him.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
Being in agony he prayed more earnestly. His sweat became like great drops of blood falling down on the ground.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
When he rose up from his prayer, he came to the disciples, and found them sleeping because of grief,
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
and said to them, "Why do you sleep? Rise and pray that you may not enter into temptation."
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
While he was still speaking, look, a crowd came, and he who was called Judas, one of the twelve, was leading them. He came near to Jesus to kiss him.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
But Jesus said to him, "Judas, do you betray the Son of Man with a kiss?"
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
When those who were around him saw what was about to happen, they said to him, "Lord, should we strike with the sword?"
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
A certain one of them struck the servant of the high priest, and cut off his right ear.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
But Jesus answered and said, "No more of this." Then he touched his ear and healed him.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Jesus said to the chief priests, captains of the temple, and elders, who had come against him, "Have you come out as against a robber, with swords and clubs?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
When I was with you in the temple daily, you did not stretch out your hands against me. But this is your hour, and the power of darkness."
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
They seized him, and led him away, and brought him into the high priest's house. But Peter followed from a distance.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
When they had kindled a fire in the middle of the courtyard, and had sat down together, Peter sat among them.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
A certain servant girl saw him as he sat in the light, and looking intently at him, said, "This man also was with him."
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
But he denied it, saying, "Woman, I do not know him."
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
After a little while someone else saw him, and said, "You also are one of them." But Peter answered, "Man, I am not."
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
After about one hour passed, another confidently affirmed, saying, "Truly this man also was with him, for he is a Galilean."
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
But Peter said, "Man, I do not know what you are talking about." Immediately, while he was still speaking, a rooster crowed.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
The Lord turned, and looked at Peter. Then Peter remembered the Lord's word, how he said to him, "Before the rooster crows today you will deny me three times."
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
And he went out, and wept bitterly.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
The men who held him began mocking and beating him.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
And having blindfolded him, they were striking his face and kept asking him, saying, "Prophesy, who is the one who struck you?"
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
They spoke many other things against him, insulting him.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
As soon as it was day, the council of the elders of the people gathered together, both chief priests and scribes, and they led him away into their council, saying,
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
"If you are the Christ, tell us." But he said to them, "If I tell you, you won't believe,
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
and if I ask, you will not answer me, or let me go.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
From now on, the Son of Man will be seated at the right hand of the power of God."
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
They all said, "Are you then the Son of God?" He said to them, "You say that I am."
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
They said, "Why do we need any more witness? For we ourselves have heard from his own mouth."

< Lukas 22 >