Psalmi 36

1 Zborovođi. Od sluge Jahvina Davida. Grešan je naum u srcu zlotvora, straha Božjega nema on pred očima.

Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

2 Sam sebi on laska suviše, grijeha svog ne vidi i ne mrzi.

Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

3 Riječi usta njegovih prijevara su i zlodjelo, za razumnost i dobro on više ne mari.

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

4 Bezakonje smišlja na postelji svojoj, na opaku ostaje putu, od zla ne odustaje.

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

5 Do neba je, Jahve, dobrota tvoja, do oblaka vjernost tvoja.

paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

6 Pravednost je tvoja k'o Božji vrhunci, a sudovi tvoji k'o duboko more: ljude i stoku ti, Jahve, spasavaš.

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

7 Kako li je dragocjena, Bože, dobrota tvoja, pod sjenu krila tvojih ljudi se sklanjaju;

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

8 site se pretilinom Doma tvojega, potocima svojih slasti ti ih napajaš.

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

9 U tebi je izvor životni, tvojom svjetlošću mi svjetlost vidimo.

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

10 Zakrili dobrotom sve koji te štuju i pravednošću svojom sve koji su srca čestita.

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

11 Neka me ne zgazi noga ohola, i ruka grešnika neka me ne goni.

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

12 Gle, padoše koji čine bezakonje: oboreni su da više ne ustanu.

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.