La Bu 95

1 Hungun, Pakai vahchoiyu te! Eihuhdoh uva Pathen ah kipah tah’in vahchoila sau te!

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Thangvah pum in a angsung jon u hite. Avahchoina la a sau te.

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Ajeh chu Pakai chu loupitah Pathen ahin, pathen dang chung a leng loupi ahi.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Mollen penle leiset laigil athuhlai abon'a Aman akhut a atuhchah ahi.

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Twikhanglen hi Ama a ahi, ajeh chu Ama sem ahi. Ama khut in leigo jonghi asem ahi.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Hungun, eisempau Pakai angsungah dilsu-u hitin ama hou u te,

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 ajeh chu Ama iPathen’u ahin, eihohi aman achinjing amite ihiuvin akaihoijing akelngoihon ihiuve.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 Pakai in asei e, “Israelten gamthipnoi Massah a abol bangu leh Meribah a alungtah bang bangun nalung tahsah hih’un.

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Ajehcu hilai munna chun napu napateuvin kathilbol ho chengse hi amu uvin chule eipatep’un ahi.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Kum somli sunga hin keima achung'uva kana lunghang’in chuleh Keiman kasei in ahi, ‘amahohi keija kon a kinungheidoh mipi chu ahiuvin, keiman kasei dungjui a chon nomlou ahiuve’.

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Hijeh chun kalunghan jeh'in kana kihahsellin: ‘amahohi kachol ngahna munna hunglut theilou heldiu ahi!’”

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!