La Bu 74
1 O Pathen, idia hitihchan pi neipaidoh u hitam? Ipi ding’a na kelngoite douna a hichangeihi na lunghan ham?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Khang masalai peh a nalhentum chate kahiu neisumil hih beh un, hiche nam nagoulu tum dia na ngeh jing chu kahiuve! chule hiche lei a na in Jerusalem jong sumil hih beh in.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Hiche khopi kisumangsa a hin hungvahlen lang, na melmate’n na houin hi ichanggei a asuhset’u hitam hinven.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Hiche mun a hi na melmate’n haan la a anasap u hitam, hiche mun a hi aponlap u ana khaisang’u ahi.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Amahon gammang lah a thingtuhna a heicha analap u bang’in,
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Heicha le chempong toh tho’n anakhenchip’un ahi.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Amahon namuntheng a na mintheng kitahdohho chu asuboh un,
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Chuban in jong “abonchan suseu hite” akitikit uvin, Pathen houna mun jouse jong anahallhah u ahitai.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Keihon melchihna thil kidangtahho chu ka mudohjou tapouvin ahi. Themgaoho jouse la aumgam tapouvin, chule hiche hi itihleh kichai ding ti chu koimacha ahe aumpon ahi.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 O Pathen ka melmate’u hi itihchanggei na kihousatsah ding ham? Namin theng hi tonsot'a nasuh molphou sah ding hitam?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Ipi dia na banjet thahatna hi na chalohsah lou ham? Na khut thahattah chu mangcha’n lang amaho khu sugam tan.
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 O Pathen nangma hi khangluilai a pat a leiset chung’a huhhingna hinpolut a ka lengpa na hi.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Nang man na ban thahat’in twikhanglen jong na lhehkhen in, twikhanglen'a cheng sahemho luchang jong navohchip soh hel e.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Nangman Leviathan luchang jong nasuchip in atahsa neldigam a um ganhingho vahnan na mangtai.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Nang man leiset a kum nakihei sah in leiset a kon’in twi tamtah na putdohsah in chule a-itih a kang khalou vadung ho jong na sukang jin ahi.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Sun le jan jong nang’a ahin: nangman vanlaijol’a avahho jouse le nisa jong na sem in ahi.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Nangman leiset gamgiho jouse jong na lhehkhen in chule nipilai le phalbilai jong na gongtoh in ahi.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Ven Pakai hiche melmaho hin ichangei a nangma hi na houset’u hitam, ima hetkhenna neilou nam miten na min hi asuminseuvin ahi.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Hiche gamsa tobang miphalouho hi vapal tobang miphaho hi suhmangsah hihbeh in, na mite gentheina hi itihchan’in jong sumil hihbeh in.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Na kitepna kinep umtah ho chu sumil hihbeh in, ajeh chu gamsung hi muthim le pumhat a natohna adimset e!
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Noise le chotpha a umte hi jumna tosah kit hihbeh in, amavang mivaicha le tahlelte na min choi-at sah in.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Na melmate’n na housetnaho le na doumah mah asap a saptho jenghou hi nahsahmon koihihbeh in.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
