Thuchihbu 26

1 Nipi laiya buhbang kheh ding le chang-at laiya gojuh ding akilom pon, hijeh chun mingol jana peh hi thil hahsa ahi.

Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

2 Inva kichao hat le pelpalep lengle banga, ajeh beija kigaosapna chu gui lhung lou helding ahi.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

3 Sakol dinga ajepna akisem peh’a, sangan akamdal akisempeh bang in, mingol jong chu ajepna dinga mol kisem ahi.

Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

4 Mingol chu angolna totoh in lethuh jeng dan, chutibol lechun koiman nahetkhen thei lou ding ahi.

Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

5 Mingol chu angolna dungjui in donbut’in, achuti louva ahileh ama mitmua ching kisa ding ahi.

Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

6 Mingol khat chu thupolea naman chahle, nakeng kitanboh tobang chule thina gudon tobang nahi ding ahi.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

7 Mingol kom’a thuchih kisei chu alangngoi panna bei tobang ahi.

Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

8 Mingol jana kipe chu songsena bom’a, song chang ohden tobangbep ahi.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

9 Mingol kam’a thuchih kiphongdoh jihi, jukham khut ling in asut vangpai tobang ahi.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

10 Migoi pan mingol ham ahilouleh jukham hamkhat goikha achu, mi lah-a thal mohkap kappa tobang ahi.

Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

11 Mingol in angol thu avelsei sei hi, aloh dohsa avel’a jonkit uicha tobang ahi.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

12 Mihem ama le ama achinga kigel ho sang in, mingol din kinepna aum joi.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

13 Mithase pan asam’in “Lamlen’a keipi bahkai aum e, khulai dunga jong keipi bahkai aum’e kahei!” ati.

Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

14 Kotpi akol hom sunga akipei leji bang in, mithase jong ajalkhun chunga akihei le jin ahi.

Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

15 Mithase chun akhut in bukong asoh jinan, hinlah akam geija akhut ledop ding athan ajou jitapoi.

Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

16 Miching thumop them sagi sang in, mingol chu ama changseh mitvet in akichihsah jin ahi.

Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

17 Akin louhel’a mi kinahna’a gaki kumpa chu, uicha lhaile abilkol’a matding go tobang ahi.

Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

18 Mingol chon banga chon-jia aheng akom meise kaikhum a, chule thina thei thalpia kap jenga chu,

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

19 Aheng akom jou’a lhemlha ahin, “Katot ahipoi,” tin aseije.

er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

20 Meiya man ding thing abei teng mei akon-theilou bang in, kiseiset tona abei teng kinahna jong athipdel jin ahi.

Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

21 Vutsa lah’a hol akonbei bangle, thinggo meiya akonbai bang in; mitoh kina jingpa chun, kinahna beilamtah in asodohsah jing in ahi.

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

22 Thu kihou lhihna thei hol jing achu, an tuitah bang in aki ngaiton, mihem laigil sunga alut lhum mangjel jin ahi.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

23 Gitlou lungpua muh tuisel’a thu kisei chu, phatvet maija leibel kitomjol sel tobangbep ahi.

Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

24 Mi thet jinga akamsunga phatmona selpa, alungthim a lhep lhahna jeng toh kivop,

Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

25 Khotona neitah banga thu asei teng jongleh, hitobang mihem chu tahsan hih hel in; ajeh chu ama tobang mihem lung sunga hin deium loutah thil sagi achengin ahi.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

26 Mi ajoubolna chu akisel ham ham vang'in, Houbung sunga aphatlouna kiphong jah tei ding ahi.

Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

27 Koi hileh mi lhah lutna dinga khuh laiya chu, amajoh lhalut ding chule michunga chu dia songtum tanga chu, asongtum tah chu ama chunga hung kiletah lut ding ahibouve.

I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

28 Thujou seina leigui hin mi asuh genthei ho chu ahot bol cheh jin, chule thujou jeng seija leigui hin manthahna jeng atongdoh in ahi.

Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.