Thuchihbu 28

1 Migilou chu koima dellou in ajam jin, midih vang chu keipi bahkai bang in hangtah in apang jin ahi.

Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

2 Namkhat in suhkhel anei tengleh achunga thunei ding atam jin, hinlah namsung dinsotna ding hin, miching hetkhen themna nei angaije.

Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

3 Miphalou vaichate gim le hesoh thohsahpa chu, gobah julha tobang ahin, khenchom aneiji poi.

En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

4 Kivaipohna danthu nit techun migilou ho adou jing ahi.

Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.

5 Mi-engsen thu adih a kitan kitihi ahethem thei pon, amavang Pakai holten phatah in ahethem un ahi.

Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

6 Mihao lungdihlou hisang in, mivaicha lungtheng hi aphajoi.

Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

7 Chapa chingtah kiti chu danthu kitup tah’a juipa ahin, milungsel to kivop pan anu le apa jumna apohlut peh jin ahi.

Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

8 Thil veikan dinga lha’a punbe sah pa chun, vaichate khotopa sakhao sung adip peh ahibouve.

Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

9 Koi hileh danthu jahda jeh’a akol heimang achu, ataona jeng jong Pathen dinga thet um ahi.

Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

10 Milungdih lamsea pui achu, amatah jong ama kokhuh sunga lhalut ding, hinlah milungdih vang chun gou phatah alo ding ahi.

Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

11 Mihao kiti chu ama mitmun aching dan in akigel jin, hinlah hetthemna nei mivaichan achih louna amatdoh tei ding ahi.

Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.

12 Midihten goljona anei teng kipa loupina ahin, miphaloute ahung seilet tengleh mipi akidalse jin ahi.

Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

13 Asuhkhel selmang chan chu khangtou louhel ding, chule hitobang hi chonset ahipoi ti seipa jong, mi manthah sahpa ahibouve.

At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.

14 Phattin a Pakai gingpa chu anunnom ahin, amavang milungtah pa vang chu manthahna chu tei ding ahi.

Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

15 Migilou vaicha chunga vaihompa chu, keipi bahkai kitumlet lut le vompi midel hamthe thu tobang ahi.

En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

16 Thil hetthemna neilou vaihompa chu, migenthei te engse tah a sugimpa ahin; amavang thildihlou thetpa vang chu ahinkho sotding ahi.

Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.

17 Tol thatpa chonset chung gihna chu, athi kahsea kichou mahthah ding, chule koiman adonlou ding ahi.

Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

18 Lung dettah’a lampi jotpa chu huhdoh a um tei ding, hinlah achena jousea akaleh akalouva chonpa vang chu hetman louva kisumang ding ahi.

Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.

19 Koi hileh ama gam leiset lhoupa chun, neh le chah kimsel a anei ding; hinlah phatchomna beija donva lepa vang chu vaicha tei ding ahi.

Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

20 Tahsan umtah pachu phattheina chang jing ding, hinlah gangtah’a haodoh ding ngaito pan gimna ato lo ding ahi.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.

21 Langneina kiti hi apha ahipoi, hinlah mihem in thil neochan jong adihlou abol jeng theije.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

22 Mi kikhit them chu gangtah’a haoding mano ahin, hinlah hetman louva vaichatnan ahin lhun den ding ahepha jipoi.

Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

23 Lei kileh pil’a thu alhem-a sei sang in, lung thengsel’a miphoh pan lung lhaina ahin mujoh ding ahi.

Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

24 Koi hileh anu le apa thilgua “Hiche hi chon dihlou akitipoi,” tia seija chu mi manthah sahpa ahibouve.

Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

25 Neipap kiloset hin kinahna asodoh sahjin, hinlah Pakaija kingaipa vang chu haodoh tei ding ahi.

Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.

26 Ama lungthim jenga kisongpa chu angol ahin, hinlah chihna thua lamlha jingpa vang hoidoh ding ahi.

Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

27 Koi hileh vaicha khotona’a dimpa chu lhasam louhel ding, amavang mivaichate khoto lou chu sapset chang ding ahi.

Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

28 Migilouten vai ahomteng, mihem amacham cham in akidalse jin, hinlah hitobang miho chu abeiteng; adih akhang in apung jitai.

Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.