Jeremiah 5

1 Jerusalem khopi sung lampi jousea, dunglhei vailhei unlang, veng ningkoi lah jouse gahol’un. Mihem khatbeh dihtah’a thutan leh lungtheng tah’a thudih hol, namudoh jouleh, keiman ama jal’a akhopi kangaidam ding chuleh kasuhmang luding ahi.

Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.

2 Amahon, Pakai chu aitih’a hingjing ahi, tia akihahsel ji vangun, jou leh nal jengin thu aseijiuvin ahi.

Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.

3 Vo Pakai, nangman thutah jeng navet lhih jeng ahi. Nangin namite chunga nakhut nalhatan, ahivangin amahon nahsah in aneipouve. Nangin amaho nanoigeptan, ahivangin amahon hichu kisuhdihnan asangpouve. Amaichangu song bangin atah sah un, lungkhel ding aumpouve.

HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.

4 Hichun keiman kaseitai,’’ Amahohi vaicha leh tahlelte ima hephalou ahiuve. Amaho’a kon’a ipi apha hungpot dingham? Amahon Pakai lampi ahepouvin, chuleh Pathen danthu jong agel phapouve.

Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;

5 Hijeh chun, keima lamkai vaihomte kom’a gachengting, gaseipeh tange. Ajeh chu amaho beh chun Pakai lampi leh Pathen danthu ho henauvinte,’’ kati. Ahivangin, alamkaiteu jong abep ahiuvin, Pathen namkol aheh bongun chuleh akigahnau khao jong abotten un ahiuve.

jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget, sprængt deres Bånd.

6 Hiche jeh a chu, gammang lah’a kon hungdoh sakeiyin amaho athadiu. Chuleh nelphaiya kon hungdoh kamkei yin amaho akimatdiu ahi. Lutnun akhopi pam’a chang’un tin, khosunga kon’a potdoh tapou abotel ding ahi. Ijeh inem itileh achonsetnau atamvaltan, chuleh Pathen douna aboldoh u anasa behseh jengtai.

Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

7 Hichea hi, keiman nang iti kangaidam ding nahim? Nachate la keiya kon in ajammang sohtauvin, semthu Pathen angsung’a akihahsel jah jah jotauvin ahi. Keiman amaho kavah vaset ahiuvin; Ahivangin amahon jonthanghoi jeng abol'un chuleh notiho inkot’a akijot lut lut jenguvin ahi,’’ tin Pakaiyin aseiye.

Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

8 Amahohi sakol kivahthau huhtah abangun, amitakip chu aheng-akompa jinu velel’a jonlungpu ngen ahiuve.

de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

9 Hiche mihohi, keiman iti talen matsah louva kalha ding ham? Chuleh hitobang nam mite chung’a hi, keiman iti phu kalahda ding ham? tin Pakaiyin aseiye.

Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

10 Alengpi leilaiyuva, lengpigui ho agol gol’a kituna lah’a khun, chesuh unlang gasumangun, beihel invang hinlha hih un. Abah chengu abon'in gamallhauvin, ajeh chu amaho hi keiya kon ahipouve.

Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

11 Ijeh inem itileh, Israel insung leh Judah insung mite hi, keiya dinga tahsanna beihel ahiuvin chuleh eidouva pang ahitauve, tin Pakaiyin aseiye.

Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så lyder det fra HERREN.

12 Amahon, Pakai aseilep un, hitin aseiyuve. Aman eiho chunga imacha bol ponte. Ichunguva genthei hesohna hunglhung pontin chuleh gal kisat leh kellhah injong eilhunden pouvinte, atiuvin ahi.

De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

13 Pathen themgao hojong hi ahomkeo bep hiuvin tin, asunguva Pathen thupeh umlou ahitauve. Hijeh a chu, agaothu seidoh’u jong, achunguva chuding ahibouve.

Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må ramme dem selv!"

14 Hijeh chun Pakai van Pathen in hitin aseiye, hiche mite hin hitobang a thu aseijeh’un, keiman kathupeh chengse hi, nakam sunga kon’a meikou banga kasemdoh ding, chuleh mipite chu thinggosa bangdiu, meikou chun akahvam hel diu ahi, ati.

Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

15 O Israel, keiman gamlatah’a kon’a namkhat nachunguva kahinlhut khum ding ahi, tin Pakaiyin aseiye. Hiche nam mite chu thahattah ahiuvin khanglui laiya pat’a anaumsa mite ahiuve. Aham-apao ujong najahkhahlou hel nam mite ahiuvin, ipi aseiyu jong nahetlouhel nam mite ahiuve.

Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

16 Agal manchah hou chu thina lhankot kihonna abang jengin, agalsatteu jong thahattah jeng ahiuve.

som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;

17 Amahon, nalousoh ho leh na anneh ding jouse anehgamdiu, amahon nachapateu leh nachanuteu jong abahgamdiu, amahon nakelngoi hon ho leh nagancha ho jouse anehgamdiu, amahon nalengpiga holeh natheiga ho jouse anehgamdiu, chuleh kulpi nakaikhum uva hoidohna khopia nanei jouseu jong abon’a asuhmang hel diu ahi, ati.

det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.

18 Hijongleh hitobang nikho jenga jong chu, keima nangho kasuhgam hel loudiu nahiuve, tin Pakaiyin aseiye.

Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

19 Chuleh namiten, ipi jeh’a Pakai i- Pathen u chun ichunguva hitobang hi abol ham, tia adoh teng uleh, nanghon amaho jah’a hitia naseipeh diu; Nanghon Pakai i-Pathen u chu nadondauvin nangho gamsunga gamdang pathen ho najenleuvin ahi. Hiche jeh’a chu, tua hi, nanghon nahetphah louvu migam’a, nahetlou hel u mite naga jenle diu ahi, tin seipeh in ati.

Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."

20 Hiche thuhi Israel ho lah’a phongjal unlang chuleh Judah te kom’a gaseiphong un.

Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

21 Hiche hi ngaiyun, vo mingol lungthim beiho, mit neiya kho muthei louho chuleh bil neiya kho jathei louho.

Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

22 Nanghon keima neigin louvu ham? Ipi dinga ka-angsung’a tija tah’a kihot hot lou nahiuvem? Keima Pakaiyin, twikhanglen kinong tinkih nading leh aitih’a twiyin akhokhel lou nadingin, twipi pang’a neldi gamgi kakoiye. Twikhanglen twipi chu kinuh ham lah lah henlang kithong jeju jong leh, hiche gamgi hi twiyin akhokhel louding ahi.

Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

23 Ahin hiche mite hi, louchal tah leh doumah bol hattah mite chu ahiuvin, amahon kei eidalhauvin, keiya kon in achemang gamtauvin ahi.

Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

24 Amahon alungthim giltah’uva kon in, Pakai i-Pathen’u gingu hite. Ajeh chu aman aphat cha-a chuh-go hihen khal-go hijongleh eipeh uva; eiho dinga aphatcha a chang-at phat eikoipeh jingpau ahi, tin aseipouve.

De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes."

25 Nagitlouna chengse chun phattheiboh nachan dingho adelmangin, chuleh nachonsetna chengse chun thilpha jouse apaidoh tai.

Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

26 Ijeh inem itileh, kamitelah’a migilouteho achengtauve. Gamleng hon sa achanlhih bangun, amahon mi matding achanglhi lhi uvin, thang akampeh un, matding agojing uve.

Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

27 Vacha thang kamten, abom dimset’a vacha apoh bangun, a-in hou chu dihloutah’a achomdoh u thil adimset in ahi. Hiche jeh chun, amaho alendoh gam’un chuleh ahaodoh gamtauve.

Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

28 Amaho athaodoh gam’un, chuleh atahsau jong ajolsel gamtauve. chuleh athilse bolhou chu angahje ahetapouve. Amahon, chagate chung a dihtah’a thutanna adalpih un, chuleh vaicha gentheite ding chanvou jong dihtah in achansah pouve.

De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

29 Hichengse jeh’a hi, keiman amaho chu talen pelouva kaum ding ham?’’ tin Pakaiyin aseiye. Chuleh hiche nam mite chunga keiman phu kalahda ding ham?’’ ati.

Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

30 Hiche gamsunga hin, thil gimneitah leh tijat umtah chu asohtai.

Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;

31 Themgao hon jouthu jeng aseiyun, Thempu hon jong ama dei deiyun vai ahomtauve. Kamiten hitobang hi nadeiyun ahi. Ahivangin ijakai achaina ahunglhun tengleh, ipi naboldiu ham?’’ ati.

Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?