Danbu Ni Na 31

1 Chuin Mose’n Israel mite henga, thuhi chengse hi asei peh in ahi.

Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

2 Ajah uvah hiti hin aseiye, tunin keima kum jakhat leh kum somni ka lhing tai, ajeh chu keima che le vale kabol tahlou ding hichu Pakaiyin ka henga aseiyin, nangman hiche Jordan hi nagal kai thei lou ding ahi, ati.

sagde han til dem: »Jeg er nu 120 Aar gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

3 Pakai, Pathen chu nama sang lam'uva che ding, Aman nalam kai diu nama sang lam'uva namtin vaipi hijat pi hi asuh mang jeng ding, nama sang'uva nam mite hon chenna ding gam anei lou diu ahi. Pakai thupeh banga Joshua in nalam kai lhung diu ahi.

Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, saa du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

4 Hiche nam tin vaipi khu jat chunga khu, Pakaiyin Amor mite lah a leng teni Sihon leh Og abolna bang banga asuh mang diu ahi.

Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sihon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

5 Pakaiyin amaho jouse khu nangho khut a ahin pehdoh ding, chuteng keiman ka thupeh banga hi nabol diu ahi.

og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

6 Kichatna ima nanei thei lou diu, chule nahat uva nahansan diu, ging lou hela naum diu ahi. Ajeh chu nanghon na kilhon piu hi Pakai, Pathen ahijing in, Pakaiyin na umpi jing uvin nada lhah louhel diu ahi.

Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!«

7 Chuin Mose’n jong Joshua akouvin Israel mite jouse mitmun aheng’a hiti hin aseipeh tai. Hat unlang hangsan uvn, mipi hijat hi napuiyuva Pakaiyin apu apateu khanga akitepna gamsung’a na puilut diu, amaho hi hiche gam sunga chu nachen sah a agam pumpi nalo sah tei diu ahi.

Derpaa lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette Folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

8 Na masang lam'uva lamkai hi Pakai bou ahin, aman nalhonpi jing un, dalha louva ijakai asuh bukim soh ding, hiche miho chunga khu kichatna nanei lou diu, lungthoi louhela naum jing diu ahi.

HERREN selv vil gaa foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!«

9 Chuin Mose’n danthu chu asundoh in, danthu lekhabu chu Levi chapate Pakai thingkong pua pangho chengse chu abonchan ape soh keiyin ahi.

Derpaa nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENS Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

10 Mose’n amaho chengse chu thu apen hiti hin aseiye. Kum sagi ahung kichaiya, ki lhadohna phat ahung lhin teng, hichu lhambuh kut bolphat toh kitoh ding ahi.

Og Moses bød dem: »Hvergang der er gaaet syv Aar, i Friaaret, paa Løvhyttefesten,

11 Israel mite hi Pakai, Pathen in adeilhen namuna chu ahung kilah tengleh, Israel mite jouse jah dinga hiche danthu lekhabu hi nasem doh ding ahi.

naar hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

12 Mipi ho chu nakhop kimsoh kei ding, pasal ahin, numei ahin, ajahsoh kei diu Pakai, Pathen gindan ahet them cheh diu, hiche danthua ki sei jouse aboldoh sohkei na diuva nathu mop cheh diu ahi.

Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

13 Ajakha loulai achilhahte geiyin ajah theina ding in, Jordan galkaiya hiche gamsung nalut tenguleh hichengse hi nachate hou nahil jing diu ahi.

og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan!«

14 Pakaiyin Mose henga aseiyin, nathi nading nikho ahung naitai, Joshua henga seiyin lang ponbuh sunga hung lut lhon in, chutengleh keiman Joshua hi tha kapeh kit ding ahi. Hiti chun Mose leh Joshua jong achelhon in, ponbuh sunga chun aga lut lhon tan ahi.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua hid og stil eder i Aabenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Aabenbaringsteltet.

15 Chutah chun Pakai chu ponbuh sunga meibang lom bang in ahung kilah in ahung kitung tan ahi. Hiti chun meibang lom chu ponbuh kotpi phung achun khom bang in akitung tan ahi.

Da aabenbarede HERREN sig i Teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

16 Chuin Pakaiyin, Mose henga aseiyin, ven! Nangma napu, napate toh nalup khom nading phat ahung naitai. Nangma nung tengleh hiche mite hi abonchauva ahet phah lou nau gamsung ahin chot lut diu, pathen lim semthu nung ahinjui uva, notiho lah a vahlut gamdiu, keima umna jeng jong hepha louva umdiu, keima toh kitepna kasem jeng jong asuh keh hel diu ahi.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Naar du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

17 Chutia achon ni tenguleh keima lunghanna achung'uva hung soudoh jeng ding, keiman jong amaho kanung ngat jeng ding, chuteng mihon amaho abahgam jeng diu, thilse tincheng le hesoh gentheinan abop diu, eiho Pathen in ei umpi lou phat uva thilse hijatpi hi eiho chunga hung lhung jeng ahitai, tia asei diu ahi.

Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Aasyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

18 Hitia thil ahin bol niteng uleh keiman jong ama hoa kona kamai kasel manga ka nung sun diu, ajeh chu amaho hin pathen semthu ho abel gam tauvin ahi.

Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Aasyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

19 Tun nanghon hichengse sun doh unlang, Israel mite henga nahil them diu ahi. Hiche hi Israel mite douna keima hettoh sahna apang jing din akam sung uvah mop soh keiyun.

Saa skriv nu denne Sang op, lær Israeliterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israeliterne.

20 Ajeh chu apu, apate hou peh dinga ka kihahselna gamsung khoiju leh bongnoi lonna gam sunga ka hinpui lut phat uvin, anomsa gam tauvin, tun akihei mang gamsoh keiyun pathen chom chom abel tauvin, hiche ho kinbol in apang un, keima don louvin eikoi tauvin ahi.

Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men naar det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

21 Thilse tincheng in ahin lhun den diu, hiche la hi amaho dinga hettohsanaa hung pang jing ding ahi. Hiche la hi haimil louhela achilhahteu khangeiya achin jing diu, ajeh chu keiman katepna gam sunga kahin puilut masang uva alunggel ngaitou ijakai ka hetsoh ahitai.

Naar da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig maa den dø paa dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser paa allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre.«

22 Chuin Mose’n jong hiche nikho mama chun la chu asundoh in, Israel mite jouse ahilthem soh keiyin ahi.

Da skrev Moses paa den Dag denne Sang op og lærte Israeliterne den.

23 Pakaiyin, Nun chapa Joshua tha apen ahenga hiti hin asei peh e. Hat jing in, hangsan jing in, ajeh chu nangman Israel chate jouse ka kitepna gam sunga khu nahin puilut ding, kei man ka umpi jing nai, ati.

Derpaa bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israeliterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!«

24 Mose’n jong hiche danthu chengse chu abonchan asundoh soh keiyin, achaina geiyin asundoh soh keiyin ahi.

Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

25 Chuin Mose’n Pakai kitepna thingkong pua pang, Levi mite henga hiti hin aseipeh tauve.

bød han Leviterne, der bar HERRENS Pagts Ark:

26 Hiche danthu lekhabu hi, Pakai kitepna thing kong sunga chun koijun, hiche hi nangho douna hettoh sahnaa pang jing ding ahi.

»Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

27 Ajeh chu doumah mah in nachon in, nalou chal e tijong kahen, tun vevin, nangho toh kaum jing in jong Pakai doumah tampi nabol un, ka thi nung le ijat nabolbe diu hitam!

thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!

28 Nalah uva upa ho jouse na phung kailhah cheh uva kon in ka henga hinsol tauvin, nalah uva vaihoma pangho jong hinkou khom unlang, thu hijat chengse hi aheng uva ka seipeh ding, amaho douna hettohsana apang dinga van leh leiset kakou khom ding ahi.

Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

29 Ajeh chu keima thi nung teng melse tah tah a nachon diu, ka thupeh jousea kona na kihei manghel diu ahiti, ka hesoh keiyin, akhon nileh nachung uva thilse hung lhung ding, Pakai mit mua thilse jeng nahin bol diu, nakhut chaloh danu ijakaiya kona Pakai lunghanna na chung uva hung lhung ding ahi.

Thi jeg ved, at naar jeg er død, vil I handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning.«

30 Mose’n jong hiche la chu Israel mite jouse nabenga ahetsah tan ahi.

Derpaa fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hele Israels Forsamling: