Saam 112

1 Bawipa taw kyihcah lah uh. Bawipa kqih nawh ak awipeekkhqi awh zeelnaak ak takhqi taw ami zoseen hy.

Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.

2 A cakhqi qam khuiawh thlak bau na awm kawm usaw; thlakdyngkhqi a cadil taw ami zoseen kawm uh.

Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.

3 Boeinaak ingkaw mangnaak taw a ipkhui awh awm kawmsaw, a dyngnaak ce kumqui dy awm loet kaw.

Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.

4 Thlang qeenkhaw ak ngai lungnaak ak ta thlak dyngkhqi ham taw, thannaak awh zani vangnaak awm pehy.

Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.

5 Boecawn naak ing a zoena thlang pu nawh ak thym na khaw ak sakhqik khan awh ik-oeih leek pha law kaw.

Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.

6 Anih ce ityk awh awm am tat tikaw; thlak dyng taw kumqui dy u ing am hilh tikaw.

For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.

7 Awithang che awh kqihnaak am ta kaw; ak kaw cak nawh, Bawipa ce ypna hy.

For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.

8 Ak kawlung yp nawh, kqihnaak am tahy; a dytnaak awhtaw a qaalkhqi ce noengnaak ing toek kaw.

Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.

9 Khawdeng hahqahkhqi venawh kutdo a qek a ra a dawngawh, a dyngnaak ce kumqui dy cak hy; ak ki ce zoeksangnaak ing kyih na awm kaw.

Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.

10 Thlakche ing a huh awh ak kaw am zeel kaw; a ha taak kawmsaw plal a tham pahoei kaw; thlakchekhqi a ngaihnaak taw dyt hqoeng kaw.

Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.