Saam 40

1 Katoeng kruek zaehoikung hanah, David ih Saam laa. Angraeng to palungsawkhaih hoiah ka zing pongah, anih loe kai khaeah angqoi moe, ka qahhaih lok to ang tahngaih pae.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Anih mah tangnong kathuk, zitthok tangqom thung hoiah ang zuh tahang, ka khok lungsong nuiah ang koengsak moe, ka caehhaih loklam to ang caksak.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

3 Anih mah aicae Sithaw saphawhaih laa kangtha to ka pakha ah ang paek: to hmuen to kanoih parai kaminawk mah hnuk o naah, zithaih tawn o ueloe, Angraeng tanghaih to tawn o tih.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

4 Amoek kami thapaek ai, kami aling hanah lam amkhraeng kami to khen ai ah, Angraeng tanghaih tawn kami loe tahamhoih.

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

5 Aw ka Angraeng Sithaw, kaicae han nang sak pae ih dawnrai hmuennawk hoi na poekhaihnawk loe pop parai; ka thui laek mak ai: ka kroek aep to mah kroek thai mak ai.

Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

6 Nang loe angbawnhaih hoi hmuen paekhaih to na koeh ai; ka naa hae nang khawsak boeh: hmai angbawnhaih hoi zae angbawnhaih to na hni ai.

Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

7 To naah kai mah, cabu tangoeng thungah kai kawng tarik o baktih toengah, khenah, kang zoh boeh,

Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

8 Aw ka Sithaw, na koehhaih sak han ka koeh, ue, nang ih kaalok loe ka palung thungah oh, tiah ka thuih.

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

9 Kanoih parai kaminawk khaeah toenghaih kawng to ka thuih: khenah, Aw Angraeng, ka pahni hae ka tamuep ai, tito na panoek.

Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

10 Na toenghaih ka palung thungah ka hawk ai; na oepthohhaih hoi na pahlonghaih to ka thuih boeh: pop parai kaminawk hmaa ah nam lunghaih hoi tangtang na lok to taphong ai ah ka om ai.

Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

11 Aw Angraeng, na tahmenhaih to pakaa ving hmah: nam lunghaih hoi na loktang lok mah na toep poe nasoe.

Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

12 Kroek laek ai sethaihnawk mah kai ang takui o khoep boeh: ka sakpazaehaihnawk mah kai ang zaeng khoep boeh pongah, ka mik amtueng ai boeh; nihcae loe ka lu nui ih samnawk pongah doeh pop o kue: to pongah palung ka boeng sut boeh.

Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

13 Aw Angraeng, kai pahlong han anghoe ah: Aw Angraeng, kai abomh hanah karangah angzo ah.

Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

14 Ka hinghaih lak han pakrong kaminawk loe azatpaw o nasoe loe, dawnrai anghmanghaih hoiah om o nasoe: kai amrosak koeh kaminawk loe azatpaw o nasoe loe, palung boenghaih hoiah hnukbangah amlaem o nasoe.

Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

15 Kai hanah Aha! aha! tiah pahnui thuih kaminawk loe, azat loiah khosak anghmang o sut nasoe.

Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

16 Nang pakrong kaminawk boih loe, nang ah anghoe o nasoe loe, poeknawm o nasoe: na pahlonghaih koeh kaminawk mah, Angraeng loe lensawkhaih om nasoe, tiah thui o poe nasoe.

Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

17 Toe kai loe amtang kami ah ka oh; Angraeng mah kai hanah kho ang poek pae: nang loe kai bomkung hoi pahlongkung ah na oh; Aw ka Sithaw, akra hmah.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.