Palungha Lok 1
1 Haenawk loe Israel siangpahrang, David capa, Solomon ih palungha lok ah oh;
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 palungha lok mah palunghahaih, thuitaekhaih hoi kathuk lokhlongnawk panoekhaih to na paek tih;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 thuitaek thaihaih, katoeng ah lokcaekhaih, kangvan ah lok takroekhaih to na hnu tih;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 kami rumramnawk khaeah palunghahaih to paek ueloe, thendoeng mah panoekhaih hoi poek thaihaih to tawn tih.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Palungha kami loe lok tahngai ueloe, panoekhaih to pung tih; panoekhaih tawn kami loe palungha kami mah thuih ih lok to talawk tih;
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 palungha lok hoi patahhaih loknawk, palungha kami mah thuih ih palunghahaih lok hoi kathuk loknawk to panoek thai hanah,
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Sithaw zithaih loe palunghahaih takung ah oh; toe amthu mah loe palunghahaih hoi thuitaekhaih to patoek.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Ka capa, nam pa thuitaekhaih lok to tahngaih loe, nam no mah patukhaih to pahnawt sut hmah.
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 To tiah thuitaekhaih hoi patukhaih loe na lu hanah apawk lumuek baktih, na tahnong hanah bungmu ah om tih.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka capa, kami zaenawk mah na zoek cadoeh, nihcae ih lok to tahngai hmah.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Nihcae mah, Kaicae hnuk ah na bang ah, kami athii palong hanah zing si loe, zaehaih tawn ai kaminawk to angang si;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 nihcae to taprong baktih, tangqom thungah caeh kaminawk baktiah, kahing ah paaeh boih si; (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 to tiah nahaeloe atho kana hmuenmae to a hnu o ueloe, aicae ih im doeh minawk khae hoi lomh ih hmuenmae hoiah koi tih;
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 kaicae hoi nawnto taham khethaih phoisa to va ah; a hnuk o ih phoisa doeh kangvan ah amzet si, tiah na naa o cadoeh,
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 ka capa, nihcae hnukah bang hmah; nihcae caehhaih loklam ah caeh hmah:
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 nihcae loe zaehaih sak hanah cawnh o moe, athii palong hanah angtawt rang o.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Tavaa mah hnuk naah palok payang nahaeloe tih atho maw om tih!
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 To baktih kaminawk loe angmacae athii long hanah zing o moe, angmacae hinghaih lak han ih ni angang o!
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Amsoem ai ah hmuen hak koeh hmoek kaminawk boih loe, hnukkhuem ah angmacae hinghaih to ni a lak o.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Palunghahaih loe tasa bangah hangh moe, loklamnawk ah tha hoiah a hangh;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 kami angpophaih ahmuennawk hoi vangpui khongkhanawk ah a hangh; vangpui thungah a hang ih loknawk loe,
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 nangcae kami rumramnawk, khosak rumramhaih to nasetto maw na palung o han vop? Nangcae loe minawk mah pahnuithuihaih to na koeh o, amthu kaminawk loe palunghahaih to nasetto maw hnuma o vop tih?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Kang thuitaek o haih lok hae tahngai oh loe, amlaem oh; khenah, ka muithla nangcae nuiah ka kraih moe, ka thuih ih loknawk to kang panoek o sak han.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Kang kawk o naah, nang maak o; ka ban payangh naah, tidoeh nang sah o ai;
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 kang thuih ih lok to tidoeh na sah o ai moe, kang thuitaek o haih lok doeh na tahngai o ai pongah,
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 raihaih na tongh o naah kang pahnuih thuih moe, zithaih na tongh o naah,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 na nuiah raihaih mah takhi sae baktiah phak moe, amrohaih mah takhi kamhae baktiah angzoh thuih naah, palungsethaih hoi raihaih mah na nuiah krak thuih naah doeh kang pahnui o thuih toeng han:
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Kai nang kawk o naah, kang pathim o mak ai; nihcae mah kai to pakrong o tih, toe na hnu o mak ai.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Nihcae loe palunghahaih to hnukma o, Angraeng zithaih to qoi o ai.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Ka thuih ih lok to nihcae mah tahngai o ai, ka zoehhaih loknawk boih doeh patoek o.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 To pongah nihcae mah a caeh o haih loklam ih athaih to caa o ueloe, sak han a poek o ih hmuen hoiah koi o tih.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Poekhaih tawn ai kaminawk loe loklam amkhraeng o moe, duek o; amthu kaminawk khosakhoihaih loe angmacae amrohaih ah oh.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Toe ka lok tahngai kami loe ngancuem ueloe, kasae zithaih om ai ah monghaih hoiah khosah tih.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
