Nnwom 89
1 Esrahini Etan ɔhaw ne amanehunu dwom. Mɛto Awurade adɔeɛ ho dwom daa daa; mede mʼano bɛda wo nokorɛdie adi awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Mɛka sɛ wʼadɔeɛ no tim hɔ daa nyinaa, na watim wo nokorɛdie wɔ ɔsoro hɔ ankasa.
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Wokaa sɛ, “Me ne onipa a mayi no no ayɛ apam; maka ntam akyerɛ me ɔsomfoɔ Dawid.
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 ‘Mɛma wʼase atim hɔ daa na wʼahennwa nso atim wɔ awoɔ ntoantoasoɔ nyinaa mu.’”
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Ao Awurade, ɔsorosorofoɔ kamfo wʼanwanwadeɛ, na wo nokorɛdie nso, wɔkamfo wɔ ahotefoɔ asafo mu.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Na hwan na ɔne wo Awurade sɛ wɔ ɔsoro hɔ? Hwan na ɔte sɛ Awurade wɔ ɔsoro abɔdeɛ mu?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Akronkronfoɔ agyinatufoɔ mu, wosuro Onyankopɔn; wɔde suro ma no sene wɔn a wotwa ne ho hyia nyinaa.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Ao Otumfoɔ Awurade Onyankopɔn, hwan na ɔte sɛ woɔ? Ao Awurade woyɛ kɛseɛ na wo nokorɛdie atwa wo ho ahyia.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Wodi ɛpo a ɛreworo soɔ so; nʼasorɔkye bobɔ kɔ ɔsoro a, wobrɛ no ase.
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Wodwerɛɛ Rahab sɛ atɔfoɔ no mu baako; wode wo basa denden no bɔɔ wʼatamfoɔ pansameeɛ.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Ɔsoro wɔ wo, na asase nso wɔ wo; ewiase ne deɛ ɛwɔ mu nyinaa, wo na wohyɛɛ aseɛ.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 Wobɔɔ atifi ne anafoɔ. Tabor ne Hermon de ahosɛpɛ to dwom ma wo din.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Tumi ayɛ wo basa ma; wo nsam wɔ ahoɔden, wama wo nsa nifa so.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Wʼahennwa no fapem yɛ tenenee ne atɛntenenee; adɔeɛ ne nokorɛdie di wʼanim.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Nhyira nka wɔn a wɔasua sɛdeɛ wɔbɔ wo abɔdin, wɔn a wɔnante wʼanim hann no mu, Ao Awurade.
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 Wɔgye wɔn ani wɔ wo din mu da mu nyinaa; wɔdi ahurisie wɔ wo tenenee mu.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Wone wɔn animuonyam ne ahoɔden, na wʼadom enti yɛyɛ nkonimdifoɔ.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Ampa ara, yɛn banbɔ firi Awurade hɔ, na Israel Kronkronni no ama yɛn Ɔhene.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Ɛda bi wokasaa wɔ anisoadehunu mu, kyerɛɛ wʼahotefoɔ sɛ, “Madom ɔkofoni bi ahoɔden; mapagya aberanteɛ bi afiri nnipa no mu.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Mahunu Dawid, me ɔsomfoɔ; mede me ngo kronkron no asra no.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Me nsa bɛwowa no; ampa ara mʼabasa bɛhyɛ no den.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Ɔtamfoɔ biara renhyɛ no sɛ ɔntua toɔ; omumuyɛfoɔ biara rentumi nhyɛ ne so.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Mɛdwerɛ nʼatamfoɔ wɔ nʼanim na mabobɔ nʼahohiahiafoɔ ahwe fam.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Me nokorɛ adɔeɛ bɛka ne ho, na me din mu, wɔbɛma nʼabɛn so.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Mɛtrɛ nʼahyeɛ mu akɔsi ɛpo so, na ɔde ne nsa nifa bɛto nsubɔntene so.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 Ɔbɛfrɛ me aka sɛ, ‘Wone mʼagya, me Onyankopɔn, me nkwagyeɛ botan.’
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Mɛyɛ no mʼabakan, asase so ahene nyinaa no mu ɔkɛseɛ.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Mɛma mʼadɔeɛ a mewɔ ma no no atena hɔ daa, na apam a me ne no ayɛ nso bɛtena hɔ daa.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Mɛma nʼase atim afebɔɔ, nʼahennwa nso bɛtim hɔ akɔsi sɛ ɔsoro bɛtwam.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 “Sɛ ne mmammarima po me mmara na sɛ wɔanni mʼahyɛdeɛ so,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 sɛ wɔbu mʼahyɛdeɛ so na sɛ wɔanni me ɔhyɛ nsɛm so a,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 ɛno deɛ, mede abaa bɛtwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho na wɔn amumuyɛ nso mede mmaatwa atwe wɔn aso;
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 Nanso, merennyae mʼadɔeɛ a meyɛ ma noɔ no na mɛkɔ so adi no nokorɛ.
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Meremmu mʼapam no so na merensesa deɛ mede mʼano aka no.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Menam me din kronkron no so aka ntam prɛko, na merentwa Dawid atorɔ da.
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 Meremma nʼase ntɔre da na nʼahennwa nso bɛtim wɔ mʼanim te sɛ owia;
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 ɛbɛtim hɔ daa te sɛ ɔsrane, ɔdansefoɔ nokwafoɔ a ɔwɔ ewiem no.”
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 Nanso woapo no, woapa nʼakyi wo bo afu deɛ woasra no ngo no.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Woagu apam a wo ne wo ɔsomfoɔ pameeɛ no woagu nʼahenkyɛ ho fi wɔ mfuturo mu.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Woabubu nʼafasuo nyinaa ama nʼabandenden adane mmubuiɛ.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Wɔn a wɔtwam wɔ hɔ nyinaa fom no fa; na wayɛ aniwudeɛ ama ne mfɛfoɔ.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Woama nʼatamfoɔ nsa nifa so; ama wɔn nyinaa di ahurisie.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Woama nʼakofena ayɛ ɔkwa, na woannyina nʼakyi wɔ ɔko mu.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Wode nʼanimuonyam aba awieeɛ na woato nʼahennwa atwene fam.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Woatwa ne mmeranteberɛ nna so na wode animguaseɛ ngugusoɔ akata ne so.
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Ao Awurade, ɛnkɔsi da bɛn? Wode wo ho bɛhinta afebɔɔ anaa? Wʼabofuhyeɛ bɛkɔ so adɛre akɔsi da bɛn?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Kae sɛdeɛ me nkwa nna twam ntɛm so. Ɛfiri sɛ woabɔ yɛn nyinaa sɛ adeɛ a ɛtwa mu ntɛm so!
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Hwan na ɔbɛtena ase a ɔrenwu da? Anaasɛ hwan na ɔbɛtumi agye ne ho afiri owuo tumi nsam? (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Ao Awurade, ɛhe na wo tete adɔeɛ kɛseɛ no wɔ, deɛ wofiri wo nokorɛdie mu de kaa ntam kyerɛɛ Dawid no?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Awurade kae sɛdeɛ wɔadi wo ɔsomfoɔ ho fɛ ne sɛdeɛ manya akoma ama amanaman no akutiabɔ.
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Ao Awurade, akutiabɔ a wʼatamfoɔ de adi fɛw, de adi deɛ woasra no ngo no anammɔntuo biara ho fɛw.
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Ayɛyie nka Awurade daa!
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
