Mmɛbusɛm 1
1 Dawid babarima Salomo, Israelhene, mmɛbusɛm nie:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Ne botaeɛ ne sɛ ɛbɛkyerɛ nnipa nyansa ne ahohyɛsoɔ; ne sɛ ɛbɛboa ma wɔate nsɛm a emu dɔ ase;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 sɛ wɔbɛnya ahohyɛsoɔ na wɔabɔ ɔbra pa, a ɛbɛma wɔayɛ ade pa, deɛ ɛtene na ɛho nni asɛm;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 sɛ ɛbɛma deɛ nʼadwene mu nnɔ anya nyansa na mmabunu anya nimdeɛ ne adwene.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Anyansafoɔ ntie na wɔmfa nka deɛ wɔnim ho, na deɛ ɔwɔ nhunumu nya akwankyerɛ a
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 ɛbɛma woate mmɛ ne akasabɛbuo, anyansafoɔ nsɛnka ne aborɔme ase.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Awurade suro yɛ nimdeɛ ahyɛaseɛ, na nkwaseafoɔ bu nyansa ne ahohyɛsoɔ animtiaa.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Me ba, tie wʼagya akwankyerɛ na mpo wo maame nkyerɛkyerɛ.
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Ɛbɛyɛ wo tiri animuonyam abotire ne wo kɔn mu ntweaban.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Me ba, sɛ nnebɔneyɛfoɔ daadaa wo a, mma wɔn ho ɛkwan.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Sɛ wɔka sɛ, “Bra ma yɛnkɔ; ma yɛnkɔtetɛ na yɛnkum obi, ma yɛnkɔtɛ ntwɛn mmɔborɔni bi;
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 yɛbɛnya nneɛma a ɛsom bo ahodoɔ na yɛde afodeɛ ahyɛ yɛn afie ma;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 enti, fa wo ho bɛhyɛ mu, na wobɛnya wo kyɛfa wɔ ahonyadeɛ no mu” a,
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 Me ba, wo ne wɔn nnante, mfa wo nan nsi wɔn akwan so;
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Wɔn nan de ntɛmpɛ kɔ bɔne mu, na wɔde ahoɔherɛ ka mogya gu.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Ɛho nni mfasoɔ sɛ obi bɛsum nnomaafidie wɔ ɛberɛ a nnomaa nyinaa hwɛ!
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Saa nnipa yi tetɛ pɛ wɔn ankasa mogya; wɔtetɛ wɔn ankasa wɔn ho!
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Saa na wɔn a wɔdi korɔnodeɛ akyi no awieeɛ teɛ; ɛma wɔhwere wɔn nkwa!
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Nyansa team wɔ mmɔntene so, ɔma ne nne so wɔ adwaberem,
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 ɔteaam wɔ afasuo no atifi, ɔkasa wɔ kuropɔn no apono ano sɛ,
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 “Mo adwenemherɛfoɔ, mobɛyɛ adwenemherɛ akɔsi da bɛn? Fɛdifoɔ bɛdi fɛ akɔsi da bɛn? Nkwaseafoɔ bɛkyiri nimdeɛ akɔsi da bɛn?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Sɛ motiee mʼaninka a, anka mekaa mʼakoma mu nsɛm nyinaa kyerɛɛ mo maa mo hunuu me nsusuiɛ.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Nanso, sɛ moyii mo aso ɛberɛ a mefrɛɛ mo na amfa obiara ho ɛberɛ a metenee me nsa mu,
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 sɛ mopoo mʼafotuo, na moampɛ mʼanimka enti,
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 me nso mɛsere mo wɔ mo amanehunu mu; sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so a, medi mo ho fɛw,
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so te sɛ ahum, na amanehunu bi bɔ fa mo so sɛ twahoframa, na awerɛhoɔ ne ɔhaw mene mo a,
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 “Afei mobɛfrɛ me, nanso meremmua mo; mobɛhwehwɛ me, nanso morenhunu me.
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Esiane sɛ wɔkyirii nimdeɛ na wɔampɛ sɛ wobɛsuro Awurade.
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 Esiane sɛ w ɔpoo mʼafotuo, na wɔbuu me ntenesoɔ animtiaa enti,
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 wɔbɛdi wɔn akwan so aba na wɔn nhyehyɛeɛ mu aduane bɛmee wɔn.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Na ntetekwaafoɔ asoɔden bɛkum wɔn, na nkwaseafoɔ tirimudɛ bɛsɛe wɔn;
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Nanso, obiara a ɔbɛtie me no, ɔbɛtena ase asomdwoeɛ mu na ne ho bɛtɔ no a ɔrensuro ɔhaw biara.”
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
