Hiob 20

1 Na Naamani Sofar buaa sɛ,

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde

2 “Me tiri mu ntene me, na ɛhyɛ me sɛ memmua ɛfiri sɛ me ho yera me yie.

"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;

3 Mate animka bi a ɛgu me ho fi, na nteaseɛ a menya no hyɛ me sɛ memmua.

til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

4 “Ampa ara wonim sɛdeɛ nneɛma teɛ firi tete, ɛfiri ɛberɛ a wɔde nnipa duaa asase so,

Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,

5 sɛ amumuyɛfoɔ ani gye ɛberɛ tiawa bi mu, na wɔn a wɔnnsuro nyame nso anigyeɛ nkyɛ.

at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?

6 Ɛwom sɛ nʼahohoahoa kɔduru ɔsoro, na ne tiri kɔpem omununkum deɛ,

Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,

7 nanso, ɔbɛyera afebɔɔ te sɛ nʼankasa agyanan; na wɔn a wɔhunuu no no bɛbisa sɛ, ‘Ɔwɔ he?’

som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

8 Ɔtu kɔ te sɛ daeɛ, na wɔrenhunu no bio. Wɔtwam kɔ te sɛ anadwo mu anisoadehunu.

Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

9 Ani a ɛhunu noɔ no renhunu no bio; na ne siberɛ nso renhunu no bio.

Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.

10 Ne mma bɛsrɛ adeɛ afiri ahiafoɔ hɔ; ɛsɛ sɛ nʼankasa de nʼahonya sane ma.

Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

11 Ne mmeranteberɛ mu ahoɔden a ahyɛ ne nnompe ma no ne no bɛkɔ mfuturo mu.

Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

12 “Ɛwom sɛ bɔne yɛ nʼanom dɛ na ɔde sie ne tɛkrɛma ase;

Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,

13 ɛwom sɛ ɔntumi nnyaa mu na ɔma ɛka ne dodom,

sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,

14 nanso, nʼaduane bɛyɛ nwono wɔ ne yafunu mu; ɛbɛyɛ ɔtweaseɛ ano borɔ wɔ ne mu.

så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;

15 Ɔbɛfe ahonyadeɛ a ɔmeneeɛ no; Onyankopɔn bɛma ne yafunu apu agu.

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

16 Ɔbɛfefe awɔ borɔ; Ɔnanka se bɛkum no.

han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;

17 Ɔrennya nsuwansuwa no nnom nsubɔntene a nufosuo ne ɛwoɔ sene wɔ mu no.

han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;

18 Ɔbɛdane deɛ ɔbrɛ nyaeɛ no aba a ɔrenni bi; ɔremfa nʼadwadie mu mfasoɔ nnye nʼani.

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

19 Ɛfiri sɛ ɔhyɛɛ ahiafoɔ so ma wɔdii ohia buruburo; ɔde ne nsa ato afie a ɛnyɛ ɔno na ɔsiiɛ so.

Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

20 “Ampa ara ɔrennya ahomegyeɛ mfiri deɛ wapere anya no mu; ɔrentumi mfa nʼakoradeɛ nnye ne ho nkwa.

Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

21 Wafom nneɛma nyinaa awie; ne nkɔsoɔ nnuru baabiara.

ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;

22 Nʼadedodoɔ nyinaa mu no, ɔbɛkɔ ɔhaw mu; na amanehunu a emu yɛ den bɛto no.

midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.

23 Ɛberɛ a nʼafuru ayɛ ma no, Onyankopɔn bɛtɔ nʼabufuo ogya agu ne so na wabobɔ no basabasa.

For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

24 Ɛwom sɛ ɔdwane firi dadeɛ akodeɛ ano nanso bɛmma a ano yɛ kɔbere mfrafraeɛ bɛwɔ no.

Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;

25 Wɔbɛtwe bɛmma no firi nʼakyi, ano hyɛnhyɛn no bɛfiri ne brɛboɔ mu. Ehu bɛba ne so;

en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

26 esum kabii bɛduru nʼakoradeɛ. Ogya a wɔmfite mu bɛhye no, na asɛe deɛ aka wɔ ne ntomadan mu.

idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

27 Ɔsoro bɛda nʼafɔdie adi, na asase asɔre atia no.

Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.

28 Nsuyire bɛtwe ne fie akɔ, saa ara na nsuworosoɔ bɛyɛ Onyankopɔn abufuhyeɛ da no.

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

29 Yei ne hyɛberɛ a Onyankopɔn de ma amumuyɛfoɔ, awugyadeɛ a Onyankopɔn de ato wɔn hɔ.”

Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!