Psalmorum 138

1 Ipsi David. [Confitebor tibi, Domine, in toto corde meo, quoniam audisti verba oris mei. In conspectu angelorum psallam tibi;

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

2 adorabo ad templum sanctum tuum, et confitebor nomini tuo: super misericordia tua et veritate tua; quoniam magnificasti super omne, nomen sanctum tuum.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

3 In quacumque die invocavero te, exaudi me; multiplicabis in anima mea virtutem.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Confiteantur tibi, Domine, omnes reges terræ, quia audierunt omnia verba oris tui.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

5 Et cantent in viis Domini, quoniam magna est gloria Domini;

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

6 quoniam excelsus Dominus, et humilia respicit, et alta a longe cognoscit.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

7 Si ambulavero in medio tribulationis, vivificabis me; et super iram inimicorum meorum extendisti manum tuam, et salvum me fecit dextera tua.

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

8 Dominus retribuet pro me. Domine, misericordia tua in sæculum; opera manuum tuarum ne despicias.]

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!