< Romerne 11 >

1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
I say, then, Has God rejected his people? It can not be. For I am an Israelite, of the posterity of Abraham, of the tribe of Benjamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
God has not rejected his people whom he foreknew. Know you not what the scripture says, in regard to Elijah? how he intercedes with God against Israel, saying:
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
Lord, they have killed thy prophets, and digged down thy altars, and I am left alone, and they seek: my life.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
But what says the answer of God to him? I have reserved for myself seven thousand men, who have not bowed the knee to Baal.
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
Thus, then, at the present time also, there is a remnant according to the election of grace.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
And if the election is by grace, it is no longer by works; otherwise grace is no longer grace.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
What then? Israel has not obtained that which he seeks; but the chosen have obtained it, and the rest have been hardened to this day,
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
as it is written: God has given them a spirit of stupor, eyes with which they can not see, and ears with which they can not hear.
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
And David says: Let their table become a trap, and a net, and a snare, and a recompense to them;
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
let their eyes be darkened, so that they may not see, and let them bow down their back always.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
I say, then, Have they stumbled, in order that they may fall? It can not be. But rather, through their fall, salvation has come to the Gentiles, to excite them to jealousy.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Now, if their fall be the riches of the world, and their loss be the riches of the Gentiles, how much more shall their full acceptance be the riches of the world?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
For I speak to you, Gentiles; inasmuch as I am the apostle of the Gentiles, I do honor to my ministry,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
if, by any means, I may excite to jealousy those who are my flesh, and save some of them.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For, if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the reception of them be, but life from the dead?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Now, if the first fruit is holy, the mass is holy also: and if the root is holy, the branches are holy also.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
And if some of the branches were broken off, and you, being a wild olive, have been grafted in among them, and partake with them of the root and fatness of the olive,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
boast not against the branches; but if you boast, boast not that you bear the root, but that the root bears you.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
You will say then: The branches were broken off, that I might be grafted in.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Well; on account of unbelief they were broken off; but you stand by faith. Be not high-minded, but fear.
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
For if God spared not the natural branches, take heed, lest he spare not you.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
Behold, then, the goodness and severity of God: toward them that fell; severity; but toward you, goodness, if you continue in his goodness; otherwise, you also shall be cut off.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
And they, also, if they continue not in unbelief, shall be grafted in: for God is able to graft them in again.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For if you were cut out from an olive-tree that is wild by nature, and were grafted, against nature, into a good olive, how much more shall these, which are the natural branches, be grafted into their own olive?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
For I do not wish you, brethren, to be ignorant of this mystery―lest you be wise in your own conceit―that blindness has happened to Israel in part, till the full number of the Gentiles shall have come in.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
And so all Israel shall be saved, as it is written: There shall come out of Zion the Deliverer, and he shall turn away ungodliness from Jacob.
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
And this is my covenant with them, when I shall take away their sins.
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
As it respects the gospel, they are enemies of God for your sakes; but as it respects their election, they are beloved for the fathers sakes:
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
for God’s gifts and calling are irrevocable.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
For as you formerly did not believe God, but now have obtained mercy through their unbelief;
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
so, also, these have not now believed, that through the mercy shown to you, they also may obtain mercy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
For God has delivered them all over to unbelief, that he may have mercy on them all. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
O the depth of the riches, both of the wisdom and of the knowledge of God! How unsearchable are his judgments, and his ways past finding out!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
For who has known the mind of the Lord? Or, who has been his counsellor?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Or, who has first given to him, and received from him a recompense?
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn g165)
For from him, and by him, and for him, are all things. To him be glory through the ages! Amen. (aiōn g165)

< Romerne 11 >