Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Fa hoe raho: mioreñe nainai’e ty fiferenaiñañe, najado’o andindiñe ao ty figahiña’o.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Nanoeko fañina amy jinobokoy, nifanta amy Davide mpitorokoy:
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Hajadoko pak’añ’afeafe’e o tarira’oo, naho hatroako amo hene tariratseo ty fiambesam-panjakà’o. Selà
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Ho rengè’ o likerañeo o halatsà’oo ry Iehovà, naho ty figahiña’o am-pivori’ o noro’oo.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Fa ia an-dikerañe ao ty mañirinkiriñe am’ Iehovà? Ia amo ana’ o manjofakeo ty hambakambañe am’ Iehovà?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
I Andrianañahare añeveña’ ty fivori’ o noro’eo; hene ilatsa’ o miariseho’ azeo.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Ry Iehovà Andrianañahare’ i Màroy, ia ty mañirinkiriñe azo? Ry Ià maozatseo, ohoñe’ty figahiña’o.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Fehe’o ty fitroña’ o riakeo, ie mitroatse o alo’eo le ampipendreñe’o.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Dinemodemo’o ty Rahabe manahake o vinonoo; binaibaim-pitàn-kaozara’o o rafelahi’oo.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Azo o likerañeo, Azo ka ty tane toy; ty voatse toy naho ty halifora’e. Ihe ro nañoreñe iareo.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Ty avaratse naho ty atimo, songa nitsenè’o; rebehe’ i Tabore naho i Kermone ty tahina’o.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Maozatse ty sira’o, fatratse ty fità’o, mionjoñe ty fitàn-kavana’o.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Ty havañonañe naho ty hatò ro fioreñam-piambesa’o; iatrefa’ ty fiferenaiñañe naho ty havantañañe.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Haha t’ondaty mahafohiñe i fipoñafam-peoy, Hañavelo ami’ty fireandrean- dahara’o iereo, ry Iehovà;
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
I tahina’oy ty hitreña’ iareo lomoñandro, ie onjoñe’ ty havantaña’o.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Ihe ro enge’ ty haozara’iareo, mañonjoñe ty tsifa’ay ty fañosiha’o.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
A i Iehovà ty fikalan-defo’ay, a i Masi’ Israeley ty Mpanjaka’ay
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Teo ty nitsarae’o añ’aroñaroñe amo noro’oo, ty hoe: fa nìmbaeko i fanalolahiy; fa nonjoneko ty jinoboñe am’ ondatio,
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
nitreako t’i Davide mpitoroko; i norizako amy soliko miavakeiy.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ho gañe ama’e ty tañako, hampaozatse aze ka ty sirako
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Tsy hamañahy aze o rafelahio, tsy hampilovilovy aze i anan-karatiañey.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Ho demoheko añatrefa’e o rafelahi’eo, vaho ho zevoñeko o malaiñ’azeo.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Ho ama’e ty figahiñako naho ty fiferenaiñako, ty añarako ro fañonjonañe ty tsifa’e.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Hasampeko amy riakey ka ty fità’e, naho ty fitàn-kavana’e amo sakao.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ho kanjie’e ami’ty hoe: Ihe ro Raeko, Andrianañahareko, vaho ty lamilamim-pandrombahañe ahiko.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Hanoeko tañoloñoloñako re ho talèm-panjaka’ ty tane toy.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Hambenako ami’ty fiferenaiñako nainai’e, le hijadoñe ama’e ty fañinako.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Haoreko tsy ho modo nainai’e o tarira’eo, ho mira amo andron-dikerañeo ty fiambesa’e.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Aa naho zehare’ o ana’eo i Entakoy naho tsy mañavelo amo fepèkoo,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
naho lilare’ iareo o fañèkoo, vaho tsy mitañ’ o fandiliakoo,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
Le ho tiliheko an-kobaiñe ty fiolà’ iareo, naho am-pòfoke o tahi’ iereoo.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Fe tsy hasintako ama’e ty fiferenaiñako, vaho tsy hivalik’ ami’ty figahiñako.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Tsy ho tivaeko i fañinakoy, ndra hañova ze naakan-tsoñiko.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Teo ty nifantàko ami’ty hamasiñako, —zaho tsy handañitse amy Davide—
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Tsy ho modo nainai’e i tiri’ey, vaho manahake i masoandro aolokoy i fiambesa’ey;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
hioreñe nainai’e re manahake i volañey, vaho higahiñe manahake i valolombelon-dikerañey. Selà
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Fe sinoi’o añe raho, nifarieñe, niviñera’o i noriza’oy.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Novohe’o ty fañina’o amy mpitoro’oy; nitivae’o an-debok’ao ty sabakan-enge’e.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Fonga tinorotosi’o o kijoli’eo narotsa’o iaby o rova’eo.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Ikopaha’ ze hene miary eo; Andrabioña’ o mifankarine ama’eo.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Naonjo’o ty tañan-kavana’ o malaiñe azeo; nampirebehe’o o rafelahi’e iabio;
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Mbore nafote’o i lelam-pibara’ey le tsy ampijohañe’o an-kotakotak’ ao.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Najihe’o ty enge’e, naho navokovoko’o an-tane eo i fiambesa’ey.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Nitomore’o o andron-katora’eo, kinolopo’o hasalaran-dre. Selà
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Pak’ombia ry Iehovà? Hietake nainai’e v’iheo? Sikala ombia ty hiforoforoa’ ty fifombo’o hoe afo?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Tiahio ty habori’ o androkoo, akore ty hakoahañe nitsenè’o ze kila ana’ ondaty!
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Ia t’indaty veloñe tsy ho liàn-kavilasy, ho haha’e ami’ty haozara’ i kiboriy hao ty fiai’e? Selà (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Aia o fiferenaiña’o haehaeo, ry Talè, ze nifantà’o amy Davide ami’ty figahiña’o?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Tiahio ry Talè, ty fañivañivañe i mpitoro’oy, ie otroñeko añ’arañako ondaty maroo,
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
ie kinizakiza’ o rafelahi’oo, ry Iehovà, ie ninjè’ iareo o lia’ i noriza’oio;
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Andriañeñe nainai’e t’Iehovà. Ie zay, naho Amena.
