Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
O razan-tsaontsi’ i Selomò ana’ i Davide, mpanjaka’ Israeleo:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Haharendrehañe ty hihitse naho ty anatse; hahafohinañe o saontsy minday hilàlao,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
hañanarañe filieram-batañe, havañonañe, zaka-to, naho tsy firihiañe,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
haringatañe amy trentrañey, hampahihitse naho hampahilala o tora’eo;
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
hijanjiña’e ty mahihitse hanompea’e hilala, le ho verèñe an-kihitse ty maharendreke,
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
hahavaky o hatòm-bolañeo, naho o fandrazañañeo, ty enta’ o mahihitseo vaho o razan-tsaontsi’eo.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Ty fañeveñañ’am’ Iehovà ro fifotoran-kilala, fe malain-kihitse naho anatse ty gege.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
O anake, tsendreño, ty fameren-drae’o, naho ko ado’o ty fañòhan-drene’o;
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Ie firavahañe soa an-doha’o eo vaho hareañe am-bozo’o eo.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
O anake, ihe edrè’ o tsivokatseo, ko miantoke.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Ie manao ty hoe: Antao hindre ama’ay; antao hivoñon-dio, hiambotrak’ am’ondaty mahitio tsy aman-tali’ey;
hagodran-tika veloñe iareo manahake i kiboriy, ty vata’e iaby, hambañe amo mivariñe an-kòak’ aoo; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Hahaisake ze atao vara soa, hañatsafan-draha kinopake amo akiban-tikañeo;
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Mipiteha ama’ay arè, sindre hitraok’ an-koroñe raike.—
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
O anake, tsy iharoan-dia iereo, kalaño ty tombo’o tsy ho ami’ty lala’ iareo;
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
fa milay mb’an-katsivokaram-b’eo o tombo’ iareo malisa hampiori-dioo.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Toe tsy vente’e ty amohàm-pandrike ambane’ ty masom-boroñe eo!
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
fe o liom-bata’eo ty iampira’ iareo, ty fiai’iareo avao ty amandroña’iareo.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Zay ty sata’ o mpitavam-bara am-patiti’eo, asinta’e ty fiai’ i mitañ’ aze’ey.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Mikok’ an-dalambey eo t’i Hihitse; poñafe’e an-tameañe ey i fiarañanaña’ey.
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Mikaik’ ami’ty fangovovoha’ondatio, mametse saontsy an-dalam-pizilihañ’an-drova eo:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
Pak’ombia ry seretseo ty mbe ho tea’o ty firoerano’o? naho mbe hifale ami’ty famokafoka’e o mpanivetiveo, vaho mbe halain-kilala o gegeo?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Mibaliha ty amy fañendahakoy, Hadoako ama’ areo ty añ’ovako ao; hampahafohineko anahareo o entakoo.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Amy te nikoike raho, f’ie nifoneñe; nahitiko ty tañako, fe leo raike tsy nañaoñe,
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
fonga nifarie’ areo o fañerekoo, vaho niambohoa’ areo o endakoo,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Aa le zaho ka ty hiankahake ami’ty hankà’areo, vaho ho kizaheko t’ie mianifañe,
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
ie vovoa’ ty havorombeloñe hoe te tiobey, naho iambovoa’ ty hankàñe manahake te talio, ie iambotraha’ ty haloviloviañe naho ty halonjerañe,
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Hikaik’ ahy amy zao iereo fe hamoeako hitsoek’ ahy fa tsy hahaoniñe.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Amy t’ie nalain-kilala, tsy nijoboñe ty fañeveñañe am’ Iehovà,
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
nitambolitritrie’ iereo ty fañerèko, vaho tsinambolitio’ iereo o fitrevokoo,
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Aa le hagedra’ iareo ty voka’ o sata’ iareoo, naho ho etsa-kilily,
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Ie mañoho-doza amo trentrañeo t’ie miamboho, naho mandrotsake o dagolao t’ie midada.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Fe ho soa fimoneñe ty mitsendreñe ahiko vaho hiaiñ’añ’oleñañe, tsy ho hemban-kankàñe.
