Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
To him that excelleth. Destroy not. A Psalme of David on Michtam. When Saul sent and they did watch the house to kill him. O my God, deliuer mee from mine enemies: defend me from them that rise vp against me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliuer me from the wicked doers, and saue me from the bloody men.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For loe, they haue layd waite for my soule: the mightie men are gathered against me, not for mine offence, nor for my sinne, O Lord.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
They runne and prepare themselues without a fault on my part: arise therefore to assist me, and beholde.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Euen thou, O Lord God of hostes, O God of Israel awake to visit all the heathen, and be not merciful vnto all that transgresse maliciously. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They goe to and from in the euening: they barke like dogs, and goe about the citie.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Behold, they brag in their talke, and swords are in their lips: for, Who, say they, doeth heare?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But thou, O Lord, shalt haue them in derision, and thou shalt laugh at all the heathen.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
He is strong: but I will waite vpon thee: for God is my defence.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My mercifull God will preuent me: God wil let me see my desire vpon mine enemies.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Slay them not, least my people forget it: but scatter them abroad by thy power, and put them downe, O Lord our shield,
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
For the sinne of their mouth, and the words of their lips: and let them be taken in their pride, euen for their periurie and lies, that they speake.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Consume them in thy wrath: consume them that they be no more: and let them knowe that God ruleth in Iaakob, euen vnto the ends of the world. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
And in the euening they shall go to and from, and barke like dogs, and go about the citie.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They shall runne here and there for meate: and surely they shall not be satisfied, though they tary all night.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I wil sing of thy power, and will prayse thy mercy in the morning: for thou hast bene my defence and refuge in the day of my trouble.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Vnto thee, O my Strength, wil I sing: for God is my defence, and my mercifull God.
