Salme 38
1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalm of David, to make memorial. O LORD, rebuke me not in Thine anger; neither chasten me in Thy wrath.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For Thine arrows are gone deep into me, and Thy hand is come down upon me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
There is no soundness in my flesh because of Thine indignation; neither is there any health in my bones because of my sin.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For mine iniquities are gone over my head; as a heavy burden they are too heavy for me.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My wounds are noisome, they fester, because of my foolishness.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I am bent and bowed down greatly; I go mourning all the day.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my loins are filled with burning; and there is no soundness in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I am benumbed and sore crushed; I groan by reason of the moaning of my heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Lord, all my desire is before Thee; and my sighing is not hid from Thee.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart fluttereth, my strength faileth me; as for the light of mine eyes, it also is gone from me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My friends and my companions stand aloof from my plague; and my kinsmen stand afar off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
They also that seek after my life lay snares for me; and they that seek my hurt speak crafty devices, and utter deceits all the day.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I am as a deaf man, I hear not; and I am as a dumb man that openeth not his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Yea, I am become as a man that heareth not, and in whose mouth are no arguments.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For in Thee, O LORD, do I hope; Thou wilt answer, O Lord my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For I said: 'Lest they rejoice over me; when my foot slippeth, they magnify themselves against me.'
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready to halt, and my pain is continually before me.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For I do declare mine iniquity; I am full of care because of my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
But mine enemies are strong in health; and they that hate me wrongfully are multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
They also that repay evil for good are adversaries unto me, because I follow the thing that is good.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forsake me not, O LORD; O my God, be not far from me.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Make haste to help me, O LORD, my salvation.
