Salme 145

1 (En Lovsang af David.) Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

2 Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.

Handriañeko boak’ andro, le hibango ty tahina’o nainai’e donia.

3 Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.

Hinakinake t’Iehovà, rengèñe añ’abo, tsy taka-tsikaraheñe ty hajabahina’e.

4 Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.

Ho bangoe’ ty tariratse raik’ ami’ty ila’e o tolon-draha’oo; naho hitaroñe o fitoloña’o jabajabao.

5 De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

Ty ha’raelahim-bolonahe’ ty enge’o vaho o tolon-draha’o mahalatsao ro fitsakoreako.

6 de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;

Ho talilie’ ondatio ty haozaram-panoe’o mampañeveñe, vaho ho taroñeko ty hajabahina’o.

7 de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.

Ho talilie’ iereo ty fitiahiañe o havokaran-kasoa’o; hirebeha’ iereo ty havantaña’o.

8 Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.

Matarike t’Iehovà, naho lifo-tretrè, malaon-kaviñerañe vaho lifo-piferenaiñañe.

9 God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

Kila hasoà’ Iehovà; ambone’ ze hene anoe’e o fitretreza’eo.

10 Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

Fonga handrenge Azo o tolon-draha’oo, ry Iehovà; vaho hañonjoñe Azo o noro’oo.

11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

Ho saontsie’ iereo ty volonahem-pifehea’o, vaho hitalily o haozara’oo,

12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.

hampandrendreke o ana’ ondatio o fitoloña’e ra’elahio, naho ty hafanjàka’ ty enge’ i fifehea’ey.

13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

Fifeheañe tsy modo ty fifehea’o, naho manitsike o tariratse iabio ty fameleha’o.

14 HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

Songa tohaña’ Iehovà o mikorovokeo, sindre atroa’e o mibokok’ ambaneo.

15 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

Kila fihaino miandrandra ama’o, vaho anjotsoa’o mahakama an-tsa’e.

16 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.

Manoka-pitàn-drehe mañeneke ty fañiria’ ze hene raha veloñe.

17 Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.

Vantañe amo lala’e iabio t’Iehovà naho matarik’ amy ze hene fitoloña’e.

18 Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.

Marine’ ze mikanjy aze iaby t’Iehovà; ze hene mikanjy aze an-katò.

19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,

Ho henefa’e ty fisalalà’ o mañeveñe ama’eo; ho janjiñe’e ka ty toreo’ iareo vaho ho rombahe’e.

20 HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

Ambena’ Iehovà ze hene mikoko aze, fe fonga ho rotsahe’e o lo-tserekeo.

21 Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.

Hivolam-pandrengeañe am’ Iehovà ty vavako, le kila nofotse ro hibango ty tahina’e masiñe nainai’e donia.