Salme 144

1 (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

i mpiferenaiñe ahy naho rovakoy, ie tambohoko abo naho ty Mpañahañ’ahy, ty kalan-defoko naho fipalirako, mpampiambàne’ ondatikoo amako.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

O ry Iehovà, inoñ’ ondatio te haoñe’o, naho o ana’ondatio t’ie tsakorè’o?

4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Fa hoe kofòke t’indaty; talinjo mihelañe o andro’eo.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Avohoro o likera’oo ry Iehovà le mizotsoa; paoho o vohitseo hahatoeñe.

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Ahiririño mb’eo ty helatse hampiparatsiahe’o, iraho mb’eo o ana-pale’oo hampibaibay iareo.

7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Ahitsio hirik’añ’abo añe ty fità’o; avotsoro raho naho hahao amo alon-driake ra’elahio, naho am-pità’ o ambahinio,

8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

fa bodiak’ avao ty falie’ iareo, vaho fitàn-kavanam-pamañahy ty fitàn-kavana’ iareo.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Ho saboeko sabo vao rehe ry Andrianañahare; hititihako marovany folo-taly hibekobekoako fandrengeañe,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

ie tolora’o rombake o Mpanjakao, naho mamotsotse i Davide mpitoro’oy ami’ty fibara mijoy.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Hahao raho naho avotsoro am-pità’ ondaty alik’amakoo, fa mandañitse avao ty falie’ iareo, vaho ty fitàn-kavana’ iareo ro fitan-kavanam-bìlañe.

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Soa te ho hatae toratora’e o anadahin-tikañeo ami’ty hatora’ iareo vaho ho fahan-kotsoke niranjieñe ami’ty satan’ anjomba o anak-ampelan-tikañeo.

13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

Le ho pea o rihantikañeo, mañakatse ze hene karazam-bokatse, naho hitombo añ’arivo o añondrin-tikañeo, le añ’aleale ty an-teten-tikañ’ao;

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Le hitohetse iaby ty añomben-tika, naho tsy ho an-keba’e o kijolio, tsy ama’e ao ty hasese añe, vaho tsy ho an-dalan-tikañe ey ty koi-doza.

15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Haha t’indaty mitoetse hoe zay; fale t’indaty naho Iehovà ro Andrianañahare’e.