Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Fia Lemuel ƒe nyawo, nyagblɔɖi si dadaa fiae lae nye esi:

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

“Oo vinye, O nye dɔmevi, O nye adzɔgbeɖevi,

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Mègagblẽ wò ŋusẽ ɖe nyɔnuwo ŋu kple wò lãmeka ɖe ame siwo gblẽa fiawo dome la ŋu o.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

“O Lemuel, esia menye fiawo tɔ o, menye fiawo tɔ be woano wain o eye menye dziɖulawo tɔ be woadzro aha sesẽ o.

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Ne menye nenema o la, woamu aha aŋlɔ nu si sea gblɔ la be eye woaxɔ ablɔɖe le ame siwo wote ɖe anyi la si.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Tsɔ aha muame na ame siwo le tsɔtsrɔ̃m kple wain na ane siwo le nuxaxa me,

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

na woanoe aŋlɔ woƒe ahedada be eye womagaɖo ŋku woƒe hiãtuame dzi akpɔ o.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

“Ƒo nu ɖe ame siwo mate ŋu aƒo nu ɖe wo ɖokui nu o la nu eye nàʋli amemanɔsitɔwo ƒe ablɔɖe ta.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Ƒo nu eye nàdrɔ̃ ʋɔnu dzɔdzɔe, ʋli ame dahewo kple hiãtɔwo ƒe ablɔɖe ta.”

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Ame ka akpɔ srɔ̃nyɔnu si ƒe agbe dze ame ŋu? Exɔ asi wu adzagba.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Srɔ̃a kana ɖe edzi blibo eye nu sia nu si ŋu asixɔxɔ le la mevena le egbɔ o.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Le nyɔnu sia ƒe agbemeŋkekewo katã me la, ehea nyui ko vɛ, ke menye vɔ̃ o.

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Edia ɖetifu kple avemeka eye wòwɔa dɔ kple eƒe asiwo faa.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Ele abe asiʋu ene eye wòhea nuɖuɖu tso didiƒe vaa aƒee.

15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Efɔna ne ŋu mekpɔ ke o, edia nuɖuɖu na eƒe ƒometɔwo eye wòmaa dɔ na eƒe dɔlanyɔnuwo.

16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Ebua ta me le agble ŋu eye wòƒlenɛ, eɖena tso eƒe nukpɔkpɔwo me tsɔna dea waingblee.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Ewɔa dɔ kple ŋkubiã eye eƒe alɔwo sẽna ɖe eƒe dɔwo ŋu.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Ekpɔa egbɔ be yeƒe asitsatsa ɖe vi geɖe eye yeƒe akaɖi metsina le zã me o.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Ɖetifutreti le eƒe asi me eye wòtsɔa eƒe asibidɛwo léa ɖetitrekekee.

20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Eʋua asi na ame dahewo eye wòdoa asi ɖe hiãtɔwo gbɔ.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Ne snodzaɣi ɖo la, mevɔ̃na ɖe eƒe aƒekɔ nu o elabena wo katã tsyɔ kuntru dzĩ.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Elɔ̃a abadzivɔ na eƒe aba eye wòdoa aklala biɖibiɖi ƒe awu kple awu blɔ.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Wodea bubu srɔ̃a ŋu le dua ƒe agbonu ne enɔ anyigba la dzi dumegãwo dome.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Etɔa aklala biɖibiɖi ƒe awuwo dzrana eye wòdzraa alidziblanu na asitsalawo.

25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Edo ŋusẽ kple bubu abe awu ene eye ate ŋu ako ŋkeke siwo gbɔna.

26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Eƒoa nu kple nunya eye nufiame anukwaretɔ le eƒe aɖe dzi.

27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Ekpɔa eƒe aƒekɔ ƒe nyawo gbɔ nyuie eye meɖua kuviabolo o.

28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Viawo tsona yɔnɛ be yayratɔ, nenemae srɔ̃a hã yɔnɛ, hekafunɛ be,

29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

“‘Nyɔnu siwo wɔa nu ɖɔʋuwo la li fũu, gake wò la, èƒo wo katã ta.’

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Nyonyo la, beblee, eye tugbedzedze nu hã va yina kaba; gake woakafu nyɔnu si vɔ̃a Yehowa.

31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Mitsɔ fetu si wòdze na la nɛ, eye eƒe dɔwɔwɔwo ahe kafukafu vɛ nɛ le dua ƒe agbowo nu.”