Ordsprogene 30

1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Yake vi Agur ƒe nyagblɔɖi. Ŋutsu sia gblɔ na Itiel, kple Ukal be:

2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

“Nyee tsi bome wu le amewo dome; ame ƒe nugɔmesese mele asinye o.

3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Nyemesrɔ̃ nunya alo nya naneke le Kɔkɔetɔ la ŋu o.

4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Ame kae lia yi dziƒo gagbɔ kpɔ? Ame kae lɔ ya ɖe eƒe asiƒome? Ame kae bla tsiwo katã ɖe eƒe awu ʋlaya me? Ame kae ɖo anyigba ƒe mlɔenu ke anyi? Eŋkɔ ɖe, via ŋkɔ ɖe? Gblɔe nam, ne ènyae!

5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

“Kpɔtsɔtsɔ mele Mawu ƒe nya aɖeke ŋu o; enye akpoxɔnu na ame siwo sii tso.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Mègatsɔ nya kpe eƒe nyawo o, ne menye nenema o la, aka mo na wò eye woakpɔe be ènye alakpatɔ.

7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

“O Yehowa, nu evee mebia wò; mègatem hafi maku o.

8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

Te aʋatsokaka kple alakpa ɖa xaa tso gbɔnye, mègatsɔ ahedada alo hotsuikpɔkpɔ nam o, ke boŋ na nye gbe sia gbe ƒe abolo kom.

9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Ne menye nenema o la, mava ɖi ƒo akpa, agbe nu le gbɔwò ahabia be, ‘Ame kae nye Yehowa?’ Alo mada ahe akpa, afi fi.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

“Mègagblẽ dɔla ŋu na eƒe aƒetɔ o, ne menye nenema o la, ado ɖiŋu na wò eye nàkpe fu ɖe eta.

11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

“Ame aɖewo li, siwo doa ɖiŋu na wo fofowo eye womeyraa wo dadawo hã o;

12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

ame siwo dza le woawo ŋutɔ ƒe ŋkume, evɔ womeklɔ ɖi si woƒo la ɖa le wo ŋuti o;

13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

ame siwo si ŋku gã le ɣe sia ɣi, eye wokpɔa ame ɖeƒomevie;

14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

ame siwo ƒe aɖu le abe yi ene eye woƒe glãwo le abe hɛ ɖaɖɛwo ene, ne woavuvu ame dahewo le anyigba dzi eye woaɖe hiãtɔwo ɖa le amegbetɔwo dome.

15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

“Vinyɔnu eve le axɔ̃ si, wole avi fam be, ‘Nam! Nam!’ “Nu etɔ̃ li siwo nu meɖia ƒo na gbeɖe o, eye enelia megblɔna be, ‘Enyo gbɔ!’ o:

16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)

woawoe nye, yɔdo, vidzidɔ si tsi ko, anyigba si tsi meɖia kɔ na o, kple dzo si megblɔna gbeɖe be, ‘Enyo gbɔ!’ o. (Sheol h7585)

17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

“Ŋku si ɖua fewu le fofoa ŋu, eye wòdoa vlo bubudede dadaa ŋu la, balime ƒe akpaviãwo ahoe le etome, eye akagawo aɖui.

18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

“Nu etɔ̃ li siwo wɔ nuku nam akpa, eye nyemese enelia gɔme o:

19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

hɔ̃ ƒe mɔ le yame, da ƒe mɔ le agakpe dzi, tɔdziʋu ƒe mɔ le atsiaƒuwo dzi kple ŋutsu ƒe mɔ le ɖetugbi gbɔ.

20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

“Esiae nye nyɔnu ahasitɔ ƒe mɔ. Eɖua nu hetutua nuto gblɔna be, ‘Nyemewɔ nu gbegblẽ aɖeke o.’

21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

“Nu etɔ̃ tee anyigba ʋuʋuna le kpekpekpe, eye le enelia te ya la, mate ŋu atsɔe o:

22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

woawoe nye, dɔla si va zu fia, bometsila si si nuɖuɖu bɔ ɖo fũu,

23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

ne nyɔnu si ame aɖeke melɔ̃ eƒe nya o, la ɖe srɔ̃ kple ne dɔlanyɔnu xɔ ɖe eƒe aƒenɔ teƒe.

24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

“Nu ene le anyigba dzi le sue, gake woƒe nunya gbɔ metsɔ o:

25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

anyidiwo nye nuwɔwɔ si ŋu ŋusẽ sue aɖe ko le, gake woƒoa woƒe nuɖuɖu nu ƒu le dzomeŋɔli;

26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

kpetomefiwo nye lã siwo ŋu ŋusẽ sue aɖe ko le, gake wowɔa woƒe nɔƒe ɖe agakpewo tome;

27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Fia mele ʋetsuviwo si o, gake woƒe ha blibo la yia teƒewo le ɖoɖo me;

28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

woate ŋu alé adoglo kple asi, gake fiawo ƒe aƒewo mee wokpɔa wo le.

29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

“Nu etɔ̃e zɔa agozɔli eye nu enee zɔna abe fia ene:

30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

dzata si nye gã le lã wɔadãwo dome eye medoa megbefɔ le naneke gbɔ o;

31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

koklotsu, gbɔ̃tsu, kple fia si eƒe aʋakɔwo ƒo xlãe.

32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

“Ne ètsi bome hedo ɖokuiwò ɖe dzi alo ɖo nu vɔ̃ɖi aɖe la, tsɔ wò asi tsyɔ wò nu!

33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

Elabena abe ale si ne woƒo nyinotsi wòzua bɔta eye ne wofia ŋɔti ʋu dona ene la, nenema kee ne wode dzo dziku me la, dzre dzɔna.”