Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

melior est buccella sicca cum gaudio quam domus plena victimis cum iurgio

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

servus sapiens dominabitur filiis stultis et inter fratres hereditatem dividet

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

sicut igne probatur argentum et aurum camino ita corda probat Dominus

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

malus oboedit linguae iniquae et fallax obtemperat labiis mendacibus

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

qui despicit pauperem exprobrat factori eius et qui in ruina laetatur alterius non erit inpunitus

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

corona senum filii filiorum et gloria filiorum patres sui

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

non decent stultum verba conposita nec principem labium mentiens

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

gemma gratissima expectatio praestolantis quocumque se verterit prudenter intellegit

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

qui celat delictum quaerit amicitias qui altero sermone repetit separat foederatos

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

plus proficit correptio apud prudentem quam centum plagae apud stultum

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

semper iurgia quaerit malus angelus autem crudelis mittetur contra eum

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

expedit magis ursae occurrere raptis fetibus quam fatuo confidenti sibi in stultitia sua

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

qui reddit mala pro bonis non recedet malum de domo eius

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

qui dimittit aquam caput est iurgiorum et antequam patiatur contumeliam iudicium deserit

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

et qui iustificat impium et qui condemnat iustum abominabilis est uterque apud Dominum

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

quid prodest habere divitias stultum cum sapientiam emere non possit

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

omni tempore diligit qui amicus est et frater in angustiis conprobatur

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

homo stultus plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

qui meditatur discordiam diligit rixas et qui exaltat ostium quaerit ruinam

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

qui perversi cordis est non inveniet bonum et qui vertit linguam incidet in malum

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

natus est stultus in ignominiam suam sed nec pater in fatuo laetabitur

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

animus gaudens aetatem floridam facit spiritus tristis exsiccat ossa

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

munera de sinu impius accipit ut pervertat semitas iudicii

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

in facie prudentis lucet sapientia oculi stultorum in finibus terrae

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

ira patris filius stultus et dolor matris quae genuit eum

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

non est bonum damnum inferre iusto nec percutere principem qui recta iudicat

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

qui moderatur sermones suos doctus et prudens est et pretiosi spiritus vir eruditus

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

stultus quoque si tacuerit sapiens putabitur et si conpresserit labia sua intellegens