Job 8

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Na Suhini Bildad buae se:

2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

“Wobɛkɔ so aka saa nsɛm yi akosi da bɛn? Wo nsɛm yɛ mframa huhuw.

3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

Onyankopɔn kyea atɛntrenee ana? Otumfo kyea nea ɛteɛ ana?

4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

Bere a wo mma yɛɛ bɔne tiaa no no, ogyaw wɔn maa wɔn bɔne so akatua.

5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

Nanso sɛ wode wʼani bɛto Onyankopɔn so na woabɔ Otumfo no mpae,

6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

sɛ woyɛ kronkron, na woteɛ a, wo nti, ɔbɛma ne ho so mprempren na wama wo asi wo dedaw mu.

7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

Wo mfiase bɛyɛ nkakrankakra na daakye woanya ama abu so.

8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

“Bisa awo ntoatoaso a atwa mu no, na hwehwɛ nea wɔn agyanom hui,

9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

na wɔwoo yɛn nkyɛe na yennim hwee, yɛn nna wɔ asase yi so te sɛ sunsuma.

10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

Wɔrenkyerɛkyerɛ wo na wɔrenka nkyerɛ wo ana? Wɔremfi wɔn ntease mu nka nsɛm bi ana?

11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

So paparɔso betumi anyin akɔ soro wɔ baabi a ɛnyɛ ɔwora? Demmire betumi afifi baabi a nsu nni ana?

12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

Bere a ɛrenyin a wontwae no, ɛhyew ntɛm so sen sare.

13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Saa na wɔn a wɔn werɛ fi Onyankopɔn no awiei te; saa ara na wɔn a wonni nyamesu no anidaso nkosi hwee.

14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

Biribiara a nʼani da so no nni ahoɔden; nea ɔde ne ho to so no yɛ ananse ntontan.

15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

Otweri ne ntontan, nanso ɛtetew; oso mu dennen, nanso ɛnyɛ yie.

16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

Ɔte sɛ afifide a wogugu so nsu yiye a esi owia mu, ɛtrɛtrɛw ne mman mu wɔ turo no so;

17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

Ne ntin nyin fa abotan ho, na ɛhwehwɛ ɔkwan kɔ abo mu.

18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

Nanso sɛ wotu fi ne sibea a, saa beae no nnim no bio na ɛka se, ‘Minhuu wo da.’

19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

Ampa ara ne nkwa twa mu, na afifide foforo nyin asase no so.

20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

“Ampa ara Onyankopɔn mpo onipa a ne ho nni asɛm na ɔnhyɛ amumɔyɛfo nsa mu den.

21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Ɔbɛma woaserew bio, na wode ahosɛpɛw ateɛteɛ mu.

22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!

Wɔde aniwu befura wɔn a wɔtan wo, na amumɔyɛfo ntamadan bɛsɛe.”