< Job 32 >

1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
So these three men ceased to answer Job, because he was righteous in his own eyes.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Then was kindled the wrath of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram; against Job was his wrath kindled, because he justified himself rather than God.
3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Also against his three friends was his wrath kindled, because they had found no answer, and yet had condemned Job.
4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Now Elihu had waited to speak unto Job, because they were older than he.
5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, his wrath was kindled.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said: I am young, and ye are very old; wherefore I held back, and durst not declare you mine opinion.
7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
I said: 'Days should speak, and multitude of years should teach wisdom.'
8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
But it is a spirit in man, and the breath of the Almighty, that giveth them understanding.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
It is not the great that are wise, nor the aged that discern judgment.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
Therefore I say: 'Hearken to me; I also will declare mine opinion.'
11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Behold, I waited for your words, I listened for your reasons, whilst ye searched out what to say.
12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
Yea, I attended unto you, and, behold, there was none that convinced Job, or that answered his words, among you.
13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
Beware lest ye say: 'We have found wisdom; God may vanquish him, not man!'
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
For he hath not directed his words against me; neither will I answer him with your speeches.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
They are amazed, they answer no more; words are departed from them.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
And shall I wait, because they speak not, because they stand still, and answer no more?
17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
I also will answer my part, I also will declare mine opinion.
18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
For I am full of words; the spirit within me constraineth me.
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Behold, mine inwards are as wine which hath no vent; like new wine-skins which are ready to burst.
20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
I will speak, that I may find relief; I will open my lips and answer.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
Let me not, I pray you, respect any man's person; neither will I give flattering titles unto any man.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
For I know not to give flattering titles; else would my Maker soon take me away.

< Job 32 >