< Job 31 >

1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
I made a covenant with mine eyes; how then should I look upon a maid?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
For what would be the portion of God from above, and the heritage of the Almighty from on high?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
Is it not calamity to the unrighteous, and disaster to the workers of iniquity?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Doth not He see my ways, and count all my steps?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
If I have walked with vanity, and my foot hath hasted to deceit —
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
Let me be weighed in a just balance, that God may know mine integrity —
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
If my step hath turned out of the way, and my heart walked after mine eyes, and if any spot hath cleaved to my hands;
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Then let me sow, and let another eat; yea, let the produce of my field be rooted out.
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
If my heart have been enticed unto a woman, and I have lain in wait at my neighbour's door;
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her.
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
For that were a heinous crime; yea, it were an iniquity to be punished by the judges.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
For it is a fire that consumeth unto destruction, and would root out all mine increase.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
If I did despise the cause of my man-servant, or of my maid-servant, when they contended with me —
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
What then shall I do when God riseth up? And when He remembereth, what shall I answer Him?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Did not He that made me in the womb make him? And did not One fashion us in the womb?
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I have withheld aught that the poor desired, or have caused the eyes of the widow to fail;
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten thereof —
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
Nay, from my youth he grew up with me as with a father, and I have been her guide from my mother's womb.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
If I have seen any wanderer in want of clothing, or that the needy had no covering;
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep;
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
If I have lifted up my hand against the fatherless, because I saw my help in the gate;
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
Then let my shoulder fall from the shoulder-blade, and mine arm be broken from the bone.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
For calamity from God was a terror to me, and by reason of His majesty I could do nothing.
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
If I have made gold my hope, and have said to the fine gold: 'Thou art my confidence';
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
If I rejoiced because my wealth was great, and because my hand had gotten much;
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness;
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
And my heart hath been secretly enticed, and my mouth hath kissed my hand;
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
This also were an iniquity to be punished by the judges; for I should have lied to God that is above.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
If I rejoiced at the destruction of him that hated me, or exulted when evil found him —
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Yea, I suffered not my mouth to sin by asking his life with a curse.
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
If the men of my tent said not: 'Who can find one that hath not been satisfied with his meat?'
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
The stranger did not lodge in the street; my doors I opened to the roadside.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
If after the manner of men I covered my transgressions, by hiding mine iniquity in my bosom —
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
Because I feared the great multitude, and the most contemptible among families terrified me, so that I kept silence, and went not out of the door.
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Oh that I had one to hear me! — Lo, here is my signature, let the Almighty answer me — and that I had the indictment which mine adversary hath written!
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Surely I would carry it upon my shoulder; I would bind it unto me as a crown.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him.
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
If my land cry out against me, and the furrows thereof weep together;
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the tillers thereof to be disappointed —
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Let thistles grow instead of wheat, and noisome weeds instead of barley. The words of Job are ended.

< Job 31 >