< Job 29 >

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
And he repeated Job to take up discourse his and he said.
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
Who? will he give me like months of long ago like [the] days [when] God he watched over me.
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
When made shine he lamp his over head my to light his I walked darkness.
4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
Just as I was in [the] days of prime my in [the] intimacy of God on tent my.
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
While still [the] Almighty [was] with me [were] around me lads my.
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
When bathed steps my in curd and a rock it poured out beside me streams of oil.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
When went out I [the] gate on [the] town in the public square I prepared seat my.
8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
They saw me young men and they hid themselves and old [men] they rose they stood.
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
Chiefs they restrained words and a hand they put to mouth their.
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
[the] voice of Nobles they were hidden and tongue their to palate their it stuck.
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
For an ear it heard and it called blessed me and an eye it saw and it bore witness to me.
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
That I rescued [the] afflicted [who] cried for help and [the] fatherless and [the one whom] not a helper [belonged] to him.
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
[the] blessing of [one] about to perish On me it came and [the] heart of a widow I made sing for joy.
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Righteousness I put on and it clothed me [was] like a robe and a turban justice my.
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
Eyes I was to the blind and [was] feet to the lame I.
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
[was] a father I to the needy [people] and a case at law of [the one whom] not I knew I investigated it.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
And I broke! [the] jaws of [the] unrighteous and from teeth his I threw [the] prey.
18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
And I said with nest my I will expire and like sand I will increase days.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
Root my [is] opened to water and dew it will remain overnight on branch[es] my.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
Honor my [is] new with me and bow my in hand my it will show newness.
21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
To me people listened and they waited and they may be silent for counsel my.
22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
After word my not they repeated and on them it dropped speech my.
23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
And they waited like the rain for me and mouth their they opened wide for spring rain.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
I laughed to them not they believed and [the] light of face my not they made fall!
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
I chose way their so I may sit [as] chief so I may dwell like a king among the troop[s] just as mourners someone comforts.

< Job 29 >