< Job 20 >

1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
And Zophar the Naamathite answers and says:
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
“Therefore my thoughts cause me to answer, And because of my sensations in me.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
I hear the discipline of my shame, And the spirit of my understanding causes me to answer:
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Have you known this from antiquity? Since the placing of man on earth?
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
That the singing of the wicked [is] short, And the joy of the profane for a moment,
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Though his excellence goes up to the heavens, He strikes his head against a cloud—
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
He perishes as his own dung forever, His beholders say, Where [is] he?
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
He flees as a dream, and they do not find him, And he is driven away as a vision of the night,
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
The eye has not seen him, and does not add. And his place does not behold him again.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
His sons oppress the poor, And his hands give back his wealth.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
His bones have been full of his youth, and it lies down with him on the dust.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Though he sweetens evil in his mouth, hides it under his tongue,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
has pity on it, and does not forsake it, and keeps it back in the midst of his palate,
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
his food is turned in his bowels, the bitterness of cobras [is] in his heart.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
He has swallowed wealth, and vomits it. God drives it out from his belly.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
He sucks [the] gall of cobras, the tongue of a viper slays him.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
He does not look on streams, Flowing of brooks of honey and butter.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
He is giving back [what] he labored for, and does not consume [it]; As a bulwark [is] his exchange, and he does not exult.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
For he oppressed—he forsook the poor, He has taken a house away violently, And he does not build it.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
For he has not known ease in his belly. With his desirable thing he does not deliver himself.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
There is not a remnant to his food, Therefore his good does not stay.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
In the fullness of his sufficiency he is constricted. Every perverse hand meets him.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
It comes to pass, at the filling of his belly, He sends forth against him The fierceness of His anger, Indeed, He rains on him in his eating.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
He flees from an iron weapon, A bow of bronze passes through him.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
One has drawn, And it comes out from the body, And a glittering weapon proceeds from his gall. Terrors [are] on him.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
All darkness is hid for his treasures, A fire not blown consumes him, The remnant is broken in his tent.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
The heavens reveal his iniquity, And earth is raising itself against him.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
The increase of his house is removed, Poured forth in a day of His anger.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
This [is] the portion of a wicked man from God. And an inheritance appointed him by God.”

< Job 20 >