< Job 19 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
And Job answers and says:
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
“Until when do you afflict my soul, And bruise me with words?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
These ten times you put me to shame, you do not blush. You make yourselves strange to me—
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
And also—truly, I have erred, My error remains with me.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
If, truly, you magnify yourselves over me, And decide my reproach against me;
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Know now, that God turned me upside down, And has set around His net against me,
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Behold, I cry out—violence, and am not answered, I cry aloud, and there is no judgment.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He hedged up my way, and I do not pass over, And He places darkness on my paths.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He has stripped my honor from off me, And He turns the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
He breaks me down all around, and I go, And removes my hope like a tree.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
And He kindles His anger against me, And reckons me to Him as His adversaries.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops come in together, And they raise up their way against me, And encamp around my tent.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He has put my brothers far off from me, And my acquaintances have surely been estranged from me.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My neighbors have ceased And my familiar friends have forgotten me,
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Sojourners of my house and my maids, Reckon me for a stranger; I have been an alien in their eyes.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
I have called to my servant, And he does not answer, With my mouth I make supplication to him.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My spirit is strange to my wife, And my favors to the sons of my [mother’s] womb.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Also sucklings have despised me, I rise, and they speak against me.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
All the men of my counsel detest me, And those I have loved, Have been turned against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
To my skin and to my flesh My bone has cleaved, And I deliver myself with the skin of my teeth.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Pity me, pity me, you my friends, For the hand of God has struck against me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Why do you pursue me as God? And are not satisfied with my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Who grants now, that my words may be written? Who grants that they may be inscribed in a scroll?
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
With a pen of iron and lead—They may be hewn in a rock forever.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
That—I have known my Redeemer, The Living and the Last, For He raises the dust.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
And after my skin has surrounded this [body], Then from my flesh I see God—
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Whom I see on my side, And my eyes have beheld, and not a stranger, My reins have been consumed in my bosom.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
But you say, Why do we pursue after him? And the root of the matter has been found in me.
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Be afraid because of the sword, For the punishments of the sword [are] furious, That you may know that [there is] a judgment.”

< Job 19 >