Job 18

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Na Suhini Bildad buae se,

2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

“Bere bɛn na wubegyae kasa tenten yi? Dwene ho yiye, na afei yebetumi akasa.

3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Adɛn nti na wofa yɛn sɛ anantwi na wususuw sɛ yennim nyansa yi?

4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Wo a wode abufuw tetew wo mu nketenkete, wo nti na yemfi asase so anaasɛ wonnwiriw abotan mfi wɔn sibea ana?

5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

“Omumɔyɛfo kanea adum; na ne gya nnɛw bio.

6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Hann a ɛwɔ ne ntamadan mu duru sum; kanea a esi ne ho no dum.

7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

Nʼanammɔntu mu ahoɔden ano bɛbrɛ ase; nʼankasa nhyehyɛe hwe no ase.

8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Nʼanammɔn de no kɔ afiri mu, na okyinkyin kɔtɔ ne tan mu.

9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Afiri so ne nantin na eso ne mu dennen.

10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Wɔasum no afiri ahintaw wɔ fam; afiri wɔ ne kwan mu.

11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Ahunahuna ma ɔbɔ huboa wɔ ne ho nyinaa na ɛhaw no wɔ nʼanammɔntu biara mu.

12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Atoyerɛnkyɛm kɔn dɔ no; na sɛ ɔhwe ase a, amanehunu retwɛn no.

13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Ɛwewe ne honam ani baabi; na owu di kan sɛe nʼakwaa.

14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Wɔtwe no fi ne ntamadan bammɔ mu na wɔde no brɛ ahunahunahene.

15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Ogya te ne ntamadan mu; na wɔabɔ sufre a ɛredɛw apete nʼatenae.

16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Ne ntin wuwu wɔ ase na ne mman nso wu wɔ soro.

17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Wɔnnkae no asase so bio; na onni din wɔ asase so.

18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Wɔka no fi hann mu kɔ sum mu na wɔpam no fi wiase.

19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Onni mma anaa nananom wɔ ne nkurɔfo mu, na nʼaseni biara renka wɔ baabi a ɔtenae.

20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Nnipa a wofi atɔe fam ho adwiriw wɔn wɔ nea ato no no ho; na aninyanne bunkam wɔn a wɔwɔ apuei fam no so.

21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

Ampa ara, sɛɛ na omumɔyɛfo atenae te; sɛɛ ne beae a nea onnim Onyankopɔn no te.”