Job 16

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Afei Hiob buae se,

2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

“Mate nsɛm bebree a ɛte sɛ eyinom; na mo nyinaa moyɛ ogyamserewfo!

3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

So mo kasa tenten no remma awiei ana? Dɛn na ɛhaw mo nti a mugu so regye akyinnye yi?

4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Anka me nso metumi akasa sɛ mo, sɛ mo na mowɔ me tebea yi mu a, anka metumi akeka nsɛm a ɛyɛ dɛ atia mo na mabu mo animtiaa.

5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

Nanso anka mɛhyɛ mo den; anka awerɛkyekye nsɛm a ebefi mʼanom no bɛma mo ahotɔ.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

“Nanso sɛ mekasa a ɔyaw a mete no remmrɛ ase; na sɛ mankasa nso a, ɛrennyae.

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

Onyankopɔn, ampa ara woama mabrɛ woasɛe me fi pasaa.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Woakyekyere me, ama abɛyɛ adansedi; me so tew ara na ɛtew na edi adanse tia me.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Onyankopɔn tow hyɛ me so tetew me wɔ nʼabufuw mu na ɔtwɛre ne se gu me so; nea ɔne me anya no pɔkyere nʼani hwɛ me.

10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Nnipa bue wɔn ano di me ho fɛw; wɔbɔ me sotɔre de bu me animtiaa na wɔka wɔn ho bɔ mu de tia me.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Onyankopɔn de me ama abɔnefo watow me ato amumɔyɛfo nsam.

12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Na biribiara kɔ yiye ma me, nanso ɔdwerɛw me; osoo me kɔn mu, tow me hwee hɔ. Ɔde me asi nʼani so;

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

nʼagyantowfo atwa me ho ahyia, ohwirew mʼasaabo mu a wanhu me mmɔbɔ maa me bɔnwoma petee fam.

14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

Ɔba me so bere biara; na ɔtow hyɛ me so sɛ ɔkofo.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

“Mapam atweaatam akata me were so na masie mʼanintɔn wɔ mfutuma mu.

16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

Agyaadwotwa ama mʼani ayɛ kɔɔ; sunsuma kabii atwa mʼani ho ahyia,

17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

nanso me nsa nyɛɛ basabasayɛ biara na me mpaebɔ yɛ kann.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

“Asase, nkata me mogya so; na mma me sufrɛ to ntwa da!

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Mprempren mpo, me danseni wɔ ɔsoro; me kamafo wɔ soro hɔ.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

Me dimafo yɛ mʼadamfo bere a mʼaniwa tew nisu gu Onyankopɔn so yi;

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

ogyina onipa anan mu di ma no wɔ Onyankopɔn anim sɛnea obi di ma nʼadamfo no.

22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

“Mfe kakraa bi akyi ansa na metu kwan akɔ koransan.