< Job 16 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Y respondió Job, y dijo:
2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
Muchas veces he oído cosas como estas: consoladores molestos sois todos vosotros.
3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
¿Han de tener fin las palabras ventosas? ¿o qué te animará a responder?
4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
También yo hablaría como vosotros. Ojalá vuestra alma estuviera en lugar de la mía, que yo os tendría compañía en las palabras, y sobre vosotros movería mi cabeza.
5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
Esforzaríaos con mi boca, y la consolación de mis labios detendría el dolor.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
Mas si hablo, mi dolor no cesa; y si dejo de hablar, no se aparta de mí.
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
Empero ahora me ha fatigado: ha asolado toda mi compañía.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Háme arrugado: el testigo es mi magrez, que se levanta contra mí para testificar en mi rostro.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Su furor me arrebató, y me ha sido contrario: crujió sus dientes contra mí; contra mí aguzó sus ojos mi enemigo.
10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Abrieron contra mi su boca, hirieron mis mejillas con afrenta: contra mí se juntaron todos.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Háme entregado Dios al mentiroso, y en las manos de los impíos me hizo temblar.
12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Próspero estaba, y desmenuzóme; y arrebatóme por la cerviz, y despedazóme, y púsome a sí por hito.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
Cercáronme sus flecheros, partió mis riñones, y no perdonó: mi hiel derramó por tierra.
14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
Quebrantóme de quebrantamiento sobre quebrantamiento: corrió contra mí como un gigante.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
Yo cosí saco sobre mi piel, y cargué mi cabeza de polvo.
16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
Mi rostro está enlodado con lloro, y mis párpados entenebrecidos;
17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
Sobre no haber iniquidad en mis manos, y haber sido limpia mi oración.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
¡Oh tierra no cubras mi sangre, y no haya lugar a mi clamor!
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Por cierto aun ahora en los cielos está mi testigo, y mi testigo en las alturas.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
Mis disputadores son mis amigos: mas mis ojos a Dios destilan.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
¡ Ojalá pudiese disputar el hombre con Dios, como puede con su prójimo!
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Mas los años contados vendrán: y yo andaré el camino por donde no volveré.

< Job 16 >