Samu'il 2 14

1 Əmdi Zǝruiyaning oƣli Yoab padixaⱨ ⱪǝlbining Abxalomƣa tǝlmüriwatⱪanliⱪini bayⱪidi.

Da nu Joab, Zerujas Søn, mærkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalon,

2 Xuning üqün Yoab Tǝkoaƣa adǝm ǝwǝtip u yǝrdin danixmǝn bir hotunni ǝkǝldürüp uningƣa: Sǝndin ɵtünǝy, ɵzüngni matǝm tutⱪan kixidǝk kɵrsitip ⱪariliⱪ kiyimi kiyip, ɵzüngni ǝtirlik may bilǝn yaƣlimay, bǝlki ɵzüngni ɵlgüqi üqün uzun waⱪit ⱨazidar bolƣan ayaldǝk ⱪilip

sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde til hende: "Lad, som om du har Sorg, ifør dig Sørgeklæder, lad være at salve dig med Olie, men bær dig ad som en Kvinde, der alt i lang Tid har sørget over en afdød;

3 [Dawut] padixaⱨning ⱪexiƣa berip uningƣa mundaⱪ degin, — dedi. Xundaⱪ ⱪilip, Yoab demǝkqi bolƣanlirini u ayalƣa ɵgǝtti.

gå så til Kongen og sig således til ham" - og Joab lagde hende Ordene i Munden.

4 Xuning bilǝn Tǝkoaliⱪ bu ayal padixaⱨning aldiƣa berip, tǝzim ⱪilip, bax urup: I padixaⱨim, meni ⱪutⱪuziwalƣayla, — dedi.

Kvinden fra Tekoa gik så til Kongen, faldt til Jorden på sit Ansigt, bøjede sig og sagde: "Hjælp Konge!"

5 Padixaⱨ uningdin: Nemǝ dǝrding bar? dǝp soridi. U jawap berip: Mǝn dǝrwǝⱪǝ bir tul hotunmǝn! Erim ɵlüp kǝtti;

Kongen spurgte hende: "Hvad fattes dig?" Og hun sagde: "Jo, jeg er Enke, min Mand er død.

6 Dedǝklirining ikki oƣli bar idi. Ikkisi etizliⱪta uruxup ⱪelip, ariƣa qüxidiƣan adǝm bolmiƣaqⱪa, biri yǝnǝ birini urup ɵltürüp ⱪoydi.

Din Trælkvinde havde to Sønner; de kom i Klammeri ude på Marken, og der var ingen til at bilægge deres Tvist; så slog den ene den anden ihjel.

7 Mana, ⱨazir pütün ɵydikilǝr dedǝklirigǝ ⱪarxi ⱪopup, inisini ɵltürginini bizgǝ tutup bǝrgin; inisining jenini elip, ⱪǝtl ⱪilƣini üqün biz janƣa jan alimiz. Xuning bilǝnmu miras alƣuqini yoⱪitimiz, dǝwatidu. Ular xundaⱪ ⱪilip yalƣuz ⱪalƣan qoƣumni ɵqürüp, erimgǝ nǝ nam nǝ yǝr yüzidǝ ǝwladmu ⱪaldurƣili ⱪoymaydu, — dedi.

Men nu træder hele Slægten op imod din Trælkvinde og siger: Udlever Brodermorderen, for at vi kan slå ham ihjel og hævne Broderen, som han dræbte! Således siger de for at få Arvingen ryddet af Vejen og slukke den sidste Glød, jeg har tilbage, så at min Mand ikke får Eftermæle eller Efterkommere på Jorden!"

8 Padixaⱨ ayalƣa: Ɵyünggǝ barƣin, mǝn ǝⱨwalƣa ⱪarap sǝn toƣruluⱪ ⱨɵküm qiⱪirimǝn, — dedi.

Da sagde Kongen til Kvinden: "Gå kun hjem, jeg skal jævne Sagen for dig!"

9 Tǝkoaliⱪ ayal padixaⱨⱪa: I, ƣojam padixaⱨ, bu ixta gunaⱨ bolsa, ⱨǝmmisi mening bilǝn atamning jǝmǝti üstidǝ bolsun, padixaⱨ wǝ uning tǝhti bilǝn munasiwǝtsiz bolsun, — dedi.

Men kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: "Lad Skylden komme over mig og mit Fædrenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone skal være skyldfri!"

10 Padixaⱨ: Birǝr kim sanga [bu toƣruluⱪ] gǝp ⱪilsa, uni mening ⱪeximƣa elip kǝlgin, u seni yǝnǝ awarǝ ⱪilmaydiƣan bolidu, — dedi.

Kongen sagde da: "Enhver, som vil dig noget, skal du bringe til mig, så skal han ikke mere volde dig Men!"

11 Ayal jawab berip: Undaⱪta padixaⱨ Pǝrwǝrdigar Hudalirini yad ⱪilƣayla, ⱪanƣa ⱪan intiⱪam alƣuqilarning oƣlumni yoⱪatmasliⱪi üqün, ularning ⱨalak ⱪilixiƣa yol ⱪoymiƣayla, — dedi. Padixaⱨ: Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, Sening oƣlungning bir tal qeqi yǝrgǝ qüxmǝydu, — dedi.

Men Kvinden sagde: "Vilde dog Kongen nævne HERREN din Guds Navn, for at Blodhævneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min Søn blive ryddet af Vejen!" Da sagde han: "Så sandt HERREN lever, der skal ikke krummes et Hår på din Søns Hoved!"

12 Lekin ayal: Dedǝkliri ƣojam padixaⱨⱪa yǝnǝ bir sɵzni degili ⱪoyƣayla, dewidi, u: Eytⱪin — dedi.

Da sagde Kvinden: "Må din Trælkvinde sige min Herre Kongen et Ord?" Han svarede: "Tal!"

13 Ayal yǝnǝ mundaⱪ dedi: Əmdi sili nemixⱪa Hudaning hǝlⱪigǝ xuningƣa ohxax ziyanliⱪ bir ixni niyǝt ⱪildila? Padixaⱨ xu gepi bilǝn ɵzini gunaⱨkar ⱪilip bekitiwatidu, qünki u ɵzi paliƣan kixini ⱪayturup ǝkǝlmidi.

Og Kvinden sagde: "Hvor kan du da tænke på at gøre det samme ved Guds Folk - når Kongen taler således, dømmer han jo sig selv - og det gør Kongen, når han ikke vil lade sin forstødte Søn vende tilbage.

14 Dǝrwǝⱪǝ ⱨǝmmimiz qoⱪum ɵlüp, yǝrgǝ tɵkülgǝn, ⱪaytidin yiƣiwalƣili bolmaydiƣan sudǝk bolimiz. Lekin Huda adǝmning jenini elixⱪa ǝmǝs, bǝlki Ɵz palanƣinini Ɵzigǝ ⱪayturup ǝkilixkǝ ilaj ⱪilidu.

Thi vi skal visselig alle dø, vi er som Vandet, der ikke kan samles op igen, når det hældes ud på Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Liv, der omgås med den Tanke, at en forstødt ikke skal være forstødt for stedse.

15 Əmǝliyǝttǝ, mening ƣojam padixaⱨⱪa xu ix toƣrisidin sɵz ⱪilƣili keliximning sǝwǝbi, hǝlⱪ meni ⱪorⱪatti. Lekin dedǝkliri: Bu gǝpni padixaⱨⱪa eytay! Padixaⱨ bǝlkim ɵz qɵrisining iltimasini bǝja kǝltürǝr, degǝn oyda boldi.

Når jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herre Kongen, så er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din Trælkvinde tænkte: Jeg vil tale til Kongen, måske opfylder Kongen sin Trælkvindes Bøn;

16 Qünki padixaⱨ anglixi mumkin, qɵrisini ⱨǝm oƣlumni Hudaning mirasidin tǝng yoⱪatmaⱪqi bolƣan kixining ⱪolidin ⱪutⱪuzup ⱪalar.

thi Kongen vil bønhøre mig og fri sin Trælkvinde af den Mands Hånd, som tragter efter at udrydde mig tillige med min Søn af Guds Arvelod.

17 Xunga dedǝkliri, ƣojam padixaⱨning sɵzi manga aramliⱪ berǝr, dǝp oylidim. Qünki ƣojam padixaⱨ Hudaning bir pǝrixtisidǝk yahxi-yamanni pǝrⱪ ǝtküqidur. Pǝrwǝrdigar Hudaliri sili bilǝn billǝ bolƣay!

Og din Trælkvinde tænkte: Min Herre Kongens Ord vil være mig en Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at skønne over godt og ondt! HER- REN din Gud være med dig!"

18 Padixaⱨ ayalƣa jawab berip: Sǝndin ɵtünimǝnki, mǝn sǝndin sorimaⱪqi bolƣan ixni mǝndin yoxurmiƣaysǝn, dedi. Ayal: Ƣojam padixaⱨ sɵz ⱪilsila, dedi.

Da sagde Kongen til Kvinden: "Svar mig på det Spørgsmål, jeg nu stiller dig, dølg ikke noget!"Kvinden sagde: "Min Herre Kongen tale!"

19 Padixaⱨ: Bu gǝpliringning ⱨǝmmisi Yoabning kɵrsǝtmisimu, ⱪandaⱪ? — dedi. Ayal jawab berip: I, ƣojam padixaⱨ, silining janliri bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, ƣojam padixaⱨ eytⱪanliri ongƣimu, solƣimu ⱪaymaydiƣan ⱨǝⱪiⱪǝttur. Dǝrwǝⱪǝ silining ⱪulliri Yoab manga xuni tapilap, bu sɵzlǝrni dedǝklirining aƣziƣa saldi.

Da sagde Kongen: "Har Joab en Finger med i alt dette?" Og Kvinden svarede: "Så sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din Træl Joab, som pålagde mig dette og lagde din Trælkvinde alle disse Ord i Munden.

20 Yoabning bundaⱪ ⱪilixi bu ixni ⱨǝl ⱪilix üqün idi. Ƣojamning danaliⱪi Hudaning bir pǝrixtisiningkidǝk ikǝn, zeminda yüz beriwatⱪan ⱨǝmmǝ ixlarni bilidikǝn, — dedi.

For at give Sagen et andet Udseende har din Træl Joab gjort således. Men min Herre er viis som en Guds Engel, så han ved alle Ting på Jorden!"

21 Xuning bilǝn padixaⱨ Yoabⱪa: Maⱪul! Mana, bu ixⱪa ijazǝt bǝrdim. Berip u yigit Abxalomni elip kǝlgin, dedi.

Derpå sagde Kongen til Joab: "Vel, jeg vil gøre det! Gå hen og bring den unge Mand, Absalon, tilbage!"

22 Yoab yǝrgǝ yiⱪilip bax urup, padixaⱨⱪa bǝht-bǝrikǝt tilidi. Andin Yoab: I ƣojam padixaⱨ, ɵz ⱪulungning tǝlipigǝ ijazǝt bǝrginingdin, ɵz ⱪulungning sening aldingda iltipat tapⱪinini bügün bildim, — dedi.

Da faldt Joab på sit Ansigt til Jorden og bøjede sig og velsignede Kongen og sagde: "Nu ved din Træl, at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin Træls Bøn!"

23 Andin Yoab ⱪozƣilip, Gǝxurƣa berip Abxalomni Yerusalemƣa elip kǝldi.

Derpå begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til Jerusalem.

24 Əmma padixaⱨ: — U mening yüzümni kɵrmǝy, ɵz ɵyigǝ barsun, degǝnidi. Xunga Abxalom padixaⱨning yüzini kɵrmǝy, ɵz ɵyigǝ kǝtti.

Men Kongen sagde: "Lad ham gå hjem til sit Hus; for mit Åsyn bliver han ikke stedet!" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for Kongens Åsyn blev han ikke stedet.

25 Əmdi pütkül Israil tǝwǝsidǝ Abxalomdǝk qirayliⱪ dǝp mahtalƣan adǝm yoⱪ idi. Tapinidin tartip qoⱪⱪusiƣiqǝ uningda ⱨeq ǝyib yoⱪ idi.

Men ingen Mand i hele Israel blev beundret så højt for sin Skønhed som Absalon; fra Fodsål til Isse var der ikke en Lyde ved ham.

26 Uning qeqini qüxürgǝndǝ (u ⱨǝr yilning ahirida qeqini qüxürǝtti; qeqi eƣirlixip kǝtkǝqkǝ, xunga uni qüxürǝtti), qeqini padixaⱨning «ɵlqǝm taraza»si bilǝn tartsa ikki yüz xǝkǝl qiⱪatti.

Og når han lod sit Hår klippe - han lod det klippe, hver Gang der var gået et År, fordi det blev ham for tungt, derfor måtte han lade det klippe - vejede det 200 Sekel efter kongelig Vægt.

27 Abxalomdin üq oƣul wǝ Tamar isimlik bir ⱪiz tuƣuldi. Ⱪizi tolimu qirayliⱪ idi.

Der fødtes Absalon tre Sønner og een Datter ved Navn Tamar; hun var en smuk Kvinde.

28 Abxalom padixaⱨning yüzini kɵrmǝy, Yerusalemda toptoƣra ikki yil toxⱪuqǝ turdi;

Absalon boede nu to År i Jerusalem uden at blive stedet for Kongen.

29 Abxalom Yoabⱪa adǝm mangdurup, ɵzini padixaⱨning ⱪexiƣa ǝwǝtixini ɵtündi, ǝmma u kǝlgili unimidi. Abxalom ikkinqi ⱪetim uning yeniƣa adǝm ǝwǝtti, lekin Yoab kelixni halimidi.

Da sendte Absalon Bud efter Joab for at få ham til at gå til Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til, men han vilde ikke komme.

30 Xuning bilǝn Abxalom ɵz hizmǝtkarliriƣa: — Yoabning meningkigǝ yandax arpa teriⱪliⱪ bir parqǝ etizliⱪi bar. Berip uningƣa ot ⱪoyunglar, dǝp buyrudi. Xundaⱪ ⱪilip, Abxalomning hizmǝtkarliri Yoabning bu bir parqǝ etizliⱪiƣa ot ⱪoydi.

Da sagde han til sine Folk "Se den Bygmark, Joab har der ved Siden af min! Gå hen og stik Ild på den!" Og Absalons Folk stak Ild på Marken.

31 Andin Yoab ⱪozƣilip Abxalomning ɵyigǝ kirip uningdin: Nemixⱪa hizmǝtkarliring etizliⱪimƣa ot ⱪoydi! — dǝp soridi.

Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvorfor har dine Folk stukket Ild på min Mark?"

32 Abxalom Yoabⱪa jawab berip: Mana, mǝn sanga adǝm ǝwǝtip: Ⱪeximƣa kǝlsun, andin padixaⱨning ⱪexiƣa manga wakalitǝn barƣuzup uningƣa: Mǝn nemixⱪa Gǝxurdin yenip kǝlgǝndimǝn? U yǝrdǝ ⱪalsam, yahxi bolattikǝn, dǝp eytⱪuzmaⱪqi idim. Əmdi padixaⱨ bilǝn didarlaxsam dǝymǝn; mǝndǝ ⱪǝbiⱨlik bolsa, u meni ɵltürsun, — dedi.

Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige: Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde været bedre for mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er der Skyld hos mig så lad ham dræbe mig!"

33 Xuning bilǝn Yoab padixaⱨning ⱪexiƣa berip, uningƣa bu hǝwǝrni yǝtküzdi. Padixaⱨ Abxalomni qaⱪirdi; u padixaⱨning ⱪexiƣa kelip, padixaⱨning aldida tǝzim ⱪilip bax urdi; padixaⱨ Abxalomni sɵydi.

Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. Så lod han Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han bøjede sig for ham og faldt på sit Ansigt til Jorden for Kongen. Så kyssede Kongen Absalon.