Samuil 2 22
1 Perwerdigar uni barliq düshmenliridin hem Saul padishahning qolidin qutquzghan küni, u Perwerdigargha bu küyni éytti: —
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 U mundaq dédi: — Perwerdigar méning xada téghim, méning qorghinim, méning nijatkarimdur!
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Xuda méning qoram téshimdur, men Uninggha tayinimen — U méning qalqinim, méning qutquzghuchi münggüzüm, Méning égiz munarim we bashpanahim, méning qutquzghuchimdur; Sen méni zorawanlardin qutquzisen!
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Medhiyilerge layiq Perwerdigargha men nida qilimen, Shundaq qilip, men düshmenlirimdin qutquzulimen;
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Chünki ölümning asaretliri méni qorshiwaldi, Ixlassizlarning yamrap kétishi méni qorqitiwetti;
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Qiynalghinimda men Perwerdigargha nida qildim, Xudayimgha peryad kötürdüm; U ibadetxanisidin awazimni anglidi, Méning peryadim Uning quliqigha kirdi.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Andin yer-zémin tewrep silkinip ketti, Asmanlarning ulliri dehshetlik tewrendi, silkinip ketti; Chünki U ghezeplendi.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Uning dimighidin is örlep turatti, Aghzidin chiqqan ot hemmisini yutuwetti; Uningdin kömür choghliri chiqti;
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 U asmanlarni éngishtürüp égip chüshti, Puti astida tum qarangghuluq idi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 U bir kérub üstide perwaz qildi, U shamalning qanatlirida köründi.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 U qarangghuluqni, shundaqla yighilghan sularni, Asmanlarning qoyuq bulutlirini, Öz etrapida chédiri qildi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Uning aldida turghan yoruqluqtin, Otluq choghlar chiqip ötti;
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Perwerdigar asmanda güldürlidi; Hemmidin aliy Bolghuchi awazini yangratti;
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Berheq, U oqlirini étip, [düshmenlirimni] tarqitiwetti; Chaqmaqlarni chaqturup, ularni qiyqas-süren’ge saldi;
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Shuning bilen déngizning tekti körünüp qaldi, Alemning ulliri ashkarilandi, Perwerdigarning tenbihi bilen, Dimighining nepisining zerbisi bilen.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 U yuqiridin qolini uzitip, méni tutti; Méni ulugh sulardin tartip aldi.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 U méni küchlük düshminimdin, Manga öchmenlerdin qutquzdi; Chünki ular mendin küchlük idi.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Külpetke uchrighan künümde, ular manga qarshi hujumgha ötti; Biraq Perwerdigar méning tayanchim idi.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 U méni kengri-azade bir jaygha élip chiqardi; U méni qutquzdi, chünki U mendin xursen boldi.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap manga iltipat körsetti; Qolumning halalliqini U manga qayturdi;
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Chünki Perwerdigarning yollirini tutup keldim; Rezillik qilip Xudayimdin ayrilip ketmidim;
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Chünki uning barliq hökümliri aldimdidur; Men Uning belgilimiliridin chetnep ketmidim;
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Men Uning bilen ghubarsiz yürdum, Özümni gunahtin néri qildim.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 We Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap, Köz aldida bolghan halalliqim boyiche qilghanlirimni qayturdi.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Wapadar-méhribanlargha Özüngni wapadar-méhriban körsitisen; Ghubarsizlargha Özüngni ghubarsiz körsitisen;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Sap dilliqlargha Özüngni sap dilliq körsitisen; Tetürlerge Özüngni tetür körsitisen;
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Chünki Sen ajiz mömin xelqni qutquzisen; Biraq közliringni tekebbur üstige tikip, Ularni shermende qilisen;
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Chünki Sen Perwerdigar méning chiraghimdursen; Perwerdigar méni basqan qarangghuluqni nurlanduridu;
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Chünki Sen arqiliq düshmen qoshuni arisidin yügürüp öttüm; Sen Xudayim arqiliq men sépildin atlap öttüm.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Tengrim — Uning yoli mukemmeldur; Perwerdigarning sözi sinap ispatlan’ghandur; U Özige tayan’ghanlarning hemmisige qalqandur.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Chünki Perwerdigardin bashqa yene kim ilahtur? Bizning Xudayimizdin bashqa kim qoram tashtur?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Tengri méning mustehkem qorghinimdur; U yolumni mukemmel, tüp-tüz qilidu;
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 U méning putlirimni kéyikningkidek qilidu; U méni yuqiri jaylirimgha turghuzidu;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Qollirimni urush qilishqa ögitidu, Shunglashqa bileklirim mis kamanni kéreleydu;
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Sen manga nijatingdiki qalqanni berding, Séning mulayim kemterliking méni ulugh qildi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Sen qedemlirim astidiki jayni keng qilding, Méning putlirim téyilip ketmidi.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Men düshmenlirimni qoghlap yoqattim, Ular halak bolmighuche héch yanmidim.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Qayta turalmighudek qilip, Ularni halak qilip yanjidim, Ular putlirim astida yiqildi.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Sen jeng qilishqa küch bilen bélimni baghliding; Sen manga hujum qilghanlarni putum astida égildürdüng;
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Düshmenlirimni manga arqini qilip qachquzdung, Shuning bilen men manga öchmenlerni yoqattim.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Ular telmürdi, biraq qutquzidighan héchkim yoq idi; Hetta Perwerdigargha qariwidi, Umu ulargha jawab bermidi.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Men ularni soqup yerdiki topidek qiliwettim; Kochidiki patqaqtek men ularni cheyliwettim; Ularning üstidin pétiqdiwettim.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Sen méni xelqimning nizaliridin qutquzghansen; Sen méni ellerning béshi bolushqa saqliding; Manga yat bolghan bir xelq xizmitimde bolmaqta.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Yat eldikiler manga zeipliship teslim bolidu; Anglishi bilenla ular manga itaet qilidu;
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Yat eldikiler chüshkünliship kétidu; Ular öz istihkamliridin titrigen halda chiqip kélidu;
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Perwerdigar hayattur! Méning Qoram Téshim mubareklensun; Nijatim bolghan qoram tash Xuda aliydur, dep medhiyilensun!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 U, yeni men üchün toluq qisas alghuchi Tengri, Xelqlerni manga boysundurghuchidur;
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 U méni düshmenlirim arisidin chiqarghan; Berheq, Sen méni manga hujum qilghanlardin yuqiri kötürdüng; Zorawan ademdin Sen méni qutuldurdung.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Mushu seweblik men eller arisida sanga teshekkür éytimen, i Perwerdigar; Namingni ulughlap küylerni éytimen;
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 U bolsa Özi tikligen padishahqa zor qutquzushlarni béghishlaydu; Özi mesih qilghinigha, Yeni Dawutqa hem uning neslige menggüge özgermes muhebbetni körsitidu.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
